Om fem år giver store varmepumper lige så billig varme som træflis

Fra Ing.dk (Ingeniøren) | 15.01.2014

Ny analyse fra Dansk Energi viser, at store varmepumper et lige så billigt alternativ som træflis for pressede naturgasfyrede kraftvarmeværker.

Mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skranter på grund af høje gaspriser og afgifter. De skotter længselsfuldt efter billigere, biomasse-fyrede alternativer. Ikke mindst når et særligt tilskud, kaldet grundbeløbet, forsvinder i 2018.

Men ifølge nye beregninger fra analyseafdelingen hos brancheorganisationen Dansk Energi skal kraftvarmeværkerne overveje sagen én gang til.

»Beregningerne viser, at store varmepumper i løbet af de næste fem år vil kunne producere fjernvarmen til samme pris som fliskedler. Det skyldes den ny forsyningssikkerhedsafgift på biomasse og en dalende afgift på el til opvarmning,« siger analysechef hos dansk Energi, Peter Meibom.

Resultatet forudsætter ligeledes, at elprisen ikke stiger nævneværdigt.

I dag kan kun gasfyrede kraftvarmeværker med særlig dyr varme få lov at skifte over til biomasse-kedler. Andre kraftvarmeværker skal blive ved med også at producere strøm. Den tidligere regering forslog, at der skulle være frit brændselsvalg, hvilket ville gøre det lovligt for alle værker at gå over til flisfyrede kedler.

Med den nye analyse i baghånden mener Per Meibom ikke, at det vil være klogt at genoptage den debat:

»Analysen viser nemlig, at det kun er en selskabsøkonomisk fordel, hvis værket ikke allerede har investeret i ny biomasse-teknologi. Så med en massiv fliskedel-udbygning vil man risikere at spænde ben for en billig varme, der samtidig spiller godt sammen med fremtidens elsystem,« siger han.

Peter Meibom tilføjer, at netop de store varmepumper er en vigtig brik i et elsystem med store mængder vindkraft, og hvor man skal elektrificere energiforsyningen så meget som muligt.

Analysen viser også, at der er god selskabsøkonomi i flisfyrede kraftvarmeanlæg for de større kraftvarmeværker med et stort varmegrundlag, ikke mindst fordi elproducerende anlæg på biomasse fortsat får 15 øre pr. produceret kWh.

Større flisfyrede kraftvarmeanlæg skal dog ifølge loven også være samfundsøkonomisk rentable, hvis de erstatter naturgas. Det kan ifølge analysen være svært at få samfundsøkonomi i disse projekter, da samfundet jo går glip af afgifter på naturgassen og skal betale det nævnte tillæg.

Peter Meibom understreger dog, at det stadig vil være lokale forhold, der præcis afgør, hvilken løsning det enkelte kraftvarmeværk skal vælge:

»Jeg kan ikke ud fra rapportens analyser sige, hvad det enkelte værk skal gøre, men blot lægge frem, at med vores antagelser er der den bedste selskabsøkonomi i varmepumper, flisfyrede kedler og kraftvarmeværker. Værkerne kan så anvende denne viden som udgangspunkt for mere detaljerede analyser, der inddrager lokale forhold,« siger han.

At der er brug for input rundt omkring på landets 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, viser en rundspørge fra Dansk Fjernvarme fra efteråret 2013.

Heraf fremgår det, at over halvdelen af værkerne endnu ikke har besluttet sig til, hvad der skal ske, når det nuværende anlæg er slidt ned. Kun 21 pct. af værkerne har positivt besluttet at levetidsforlænge anlægget, mens 27 pct. allerede har besluttet at dreje nøglen om, når værket ikke kan holde mere.

Dansk Energis analyse omfatter varmepumper med 1 MW eller mere i effekt.

Se opgørelsen over eldrevne varmepumper installeret eller på vej i fjernvarmesystemer.

Skal el- og fjernvarmeselskaber drive danskernes varmepumper?

Fjernvarmen.dk | 16.12.2013 |

Det tager for lang tid at betale investeringen i en varmepumpe tilbage. Derfor er der brug for, at private selskaber installerer og driver pumperne for danskerne, mener flere aktører, skriver Ingeniøren. Det er buddet fra aktører og branchefolk på, hvordan man kan få gang i udbredelsen af dyre luft til vand- og jordvarmepumper, der er udråbt som den ideelle erstatning for oliefyr. Det skyldes, at varmepumperne udnytter energien effektivt, fordi de kan køre på VE-strøm fra vindmøller og solceller, og fordi deres elforbrug delvist kan indrettes efter vindmøllerne – hvis ellers varmepumperne er bygget til det. Gennem mange år er der blevet ydet forskellige former for tilskud til varmepumper, der er blevet stillet krav om mærkning og udarbejdet positivlister, installatørerne er blevet uddannet og forbrugerne informeret om korrekt brug af teknologien. Alligevel kører salget stadig på vågeblus her i Danmark.

I 2013 har incitamenterne oven i købet fået en ekstra tand, da det nu er forbudt at installere oliefyr i nybygninger, samtidig med at afgiften på el til opvarmning er blevet sænket markant. Men effekten udebliver. Om årsagerne til forbrugernes tøven konkluderede Cowi for Energistyrelsen i 2011, at de lå i en kombination af for dyre anlæg, mangel på tillid til teknologien og usikkerheder omkring den rådgivning, man fik omkring installationen. Tidligere direktør i Elsparefonden og i dag selvstændig rådgiver Göran Wilke mener, at markedsmodellen er rigtig til at fremme varmepumperne, men at det virkelig skal være et selskab, kunderne har tillid til. For eksempel et lokalt fjernvarmeselskab. »I dag er teknologien på plads, så selskaberne kan overvåge og styre driften og dermed tage det fulde ansvar og risikoen for at levere en stabil og billig varmeleverance fra varmepumperne til kunden,« siger han.

20 procent af fjernvarmen i Videbæk kommer nu fra vindenergi

Herning Folkeblad | 02.01.2014 | Side 17 | Baseret på artikel af OLE SKYDT

De mange vindmøller er blevet storleverandører til fjernvarmeforsyningen i Videbæk. Næsten 20 procent af brændslet i fjernvarmeforsyningen kommer nu fra el. Resten klares med naturgas.

-Vi har det seneste år brugt syv millioner kWh el, siger driftschef Ib Melsen, Videbæk Energiforsyning, der styrer det lokale kraftvarmeværk. Det svarer til el-forbruget i 1700 husstande.

Fjernvarmen produceres i den elkedel, som i 2011 blev installeret på kraftvarmeværket som en bedre dypkoger. Den forvandlede det første år godt en million kWh strøm til fjernvarme. Forklaringen på den kraftige stigning i varmeproduktion i elkedlen er enkel: Kedlen bruges, når der er overskud af strøm på elnettet. Og det er der, når det blæser meget. Vindmøllerne producerer mere strøm, end der er behov for.

-Og så presses priserne på el, siger Ib Melsen.

Elkedlen på kraftvarmeværket er pt den eneste måde, som man i dag kan oplagre energien fra vindmøllerne på: At omdanne den til varme. Varmen kan så akkumuleres som varmt vand i fjernvarmesystemet i første omgang i den store varmetank. Dermed er alle husstande i Videbæk så at sige med til at aftage vindmøllestrøm både i stikkontakterne og via radiatorerne.

El-kedlen består af tre tynde stave på omkring 70 centimeter midt i kedlen. De kan på få minutter varme 8400 liter vand op til knap 100 grader. For at kunne hente de store mængder el ind til kraftvarmeværket er der gravet en 2000 meter lang højspændingsledning ned fra 150 kilovolt-stationen ved Videbæk hen til varmeværket. Også varmeværkerne i Ringkøbing og Hvide Sande aftager overskudsstrøm. Det er strøm, der i dag sælges meget billigt -og derfor også strøm, som varmeværkerne kan købe til en god pris.

Fjernvarme kan hentes dybt i Danmarks undergrund

Tre forsøgsanlæg demonstrerer det enorme potentiale for at hente fjernvarme direkte op af den danske undergrund.

Det er varmt og våd, dernede i dybet. Sådan kan man hurtigt opsummere, hvorfor Danmark nu stikker borehovederne dybt ned i sandet for at hente fjernevarme.

Søren Berg Lorenzen fra Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab indledte konferencen GeoEnergi2013 i Bergen med at fortælle om projekter, som gør Danmark til skandinavisk pioner på området.

Forspringet skyldes politisk beslutsomhed, men ikke kun det. Danmark har også naturlige fordele, fortalte han.

Præsentationsmodus: 
Normal

læs mere

Læs mere: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/fjernvarme-kan-hentes-dybt-i-danmarks-undergrund