Solvarmeanlægget er foran tidsplanen

Det store anlæg, som opføres af Dronninglund Fjernvarme, kommer til at bestå at et stort dampvarmeanlæg med plads til hele 60.000 kubikmeter vand og et 36.000 kvm stort anlæg med solpaneler. Derudover skal de forskellige anlæg forbindes med store rørledninger med stor kapacitet. - Byggeriet følger planen og det hele ser fint ud. Vi er foran tidsplanen, og også økonomien ser fin ud, fortæller Carsten Møller Nielsen, der er formand for Dronninglund Fjernvarme. - Tanken på det store dampvarmeanlæg er ved at blive fyldt op, og derefter bliver næste skridt at opføre solfangerne, fortæller han. - Når tanken er fyldt helt op, hvilket den vil være om en måneds tid, skal der sendes dykkere ned for at rense tanken den. Der er kommet en del sand i, forklarer Carsten Møller Nielsen. Når man kører forbi ser det store byggeri spændende ud, særligt dampvarmeanlægget lokker med sit enorme omfang og kan vække nysgerrigheden hos de fleste. Og det er da også svært at begribe anlæggets størrelse, hvis man ikke selv har oplevet det. - Det er jo byen, der bygger anlægget og byen skal da have adgang. Men af hensyn til sikkerheden vil vi dog gerne have, at folk ringer til værket, som gerne vil arrangere en rundvisning. Dem har vi allerede haft flere af, siger Carsten Møller Nielsen. Som det ser ud ud, vil det store anlæg stå færdigt omkring juletid.

Læs mere: http://www.kanalbroenderslev.dk/index.php?id=7&tx_ttnews%5Btt_news%5D=26009&cHash=4a89d08c7f76f436b569bd4ed6984938