Det bliver døden for landdistrikterne. Så markant lyder dommen over regeringens udspil om Grøn Vækst fra Frie Bønder – Levende Land
Vi havde nok forventet at udspillet skulle tæt op af Dansk landbrug (de store landbrugs organisation), men at det skulle være så dårligt, havde vi ikke forestillet os. En afgift på visse planteværnsmidler sætter blot turbo på de øvrige mere såkaldte skånsomme midler, og jeg er overbevist om, at vi vil se en illegal import af sprøjtemidler fra udlandet.
Samtidig lægges der op til at sætte turbo udviklingen mod færre, men større brug. Dermed skal det kun være en meget lille del af befolkningen, der skal eje og drive landbrug. Det er med til ødelægge livet i landdistrikterne og endnu flere vil flytte til byerne. Desuden vil vi se endnu større svinebrug, endnu flere gylletanke og intet loft over hvor store besætningerne og gårdene må. Det bliver slut med mangfoldigheden på landet, ikke flere gårdbutikker og økologien skal industrialiseres. Kvælstofkvoter indføres og skal kapitaliseres som mælkekvoterne, og som giver yderligere økonomisk belastning for erhvervet. Utroligt at regeringen ikke er mere ambiøst på dette område
Her er, hvad vi mener regeringen skulle have spillet ud med:
* Udtagning af ca. 100.000 ha. marginaljorder, der kun må bruges til afgræsning og høslæt, men uden sprøjtemidler.
* Det skal være attraktivt at holde græssende dyr på udtagne arealer
* Landbruget skal være selvforsynende med energi, herunder bioethanol fra raps.
* Husdyrholdet, specielt den underskudsgivende svineproduktion, skal omlægges og reduceres betydeligt samt have en bedre geografisk fordeling.
* Der bør være lettere adgang til at erhverve landbrugsjord for almindelige danskere. Jo flere aktører, desto større sandsynlig for innovative nybrud og bedre naturgenopretning uden at staten skal betale. Der skal skaffes jord til formålet gennem statslig opkøb og udstykning.
* Større incitament til omlægning til økologisk drift gennem bedre støttemuligheder og bedre startvilkår for nyetablerede.
* Bedre udnyttelse af den faste del af husdyrgødningen på marken. Den skal ikke afbrændes på kraftvarmeværker
* En større del af enkeltbetalingen fra EU skal øremærkes til naturgenopretning, læplantning og skovrejsning
* Forskning i udvikling af small-scale farming, både med henblik på udviklingen herhjemme og eksport af know-how til udviklingslande såvel som landbruget i andre videnssamfund
? der hvor magien opstår
Varmepumper har den funktion at omdanne energi hentet for eksempel fra jorden, luften eller vand til energi, der kan anvendes i hjemmet eller virksomheden. Den energi, der bliver indvundet, har sjældent høje nok temperaturer til, at den kan anvendes direkte. Men ved at tilfører varmepumper en smule energi, kan man øge temperaturen til den er anvendelig. Det gode er, at man sparer langt mere end, man bliver nødt til at tilføre systemet. Faktisk er gevinsten ca. 3 gange så høj, som den tilførte energi. Dette skal man også tage ind i sine overvejelser, når man ser på priser på varmepumper.
Der er mange forskellige måder at udnytte varmepumper på, for eksempel kan man udvinde energi fra:
Luft til luft ? her hentes energien for eksempel fra overskuds varme fra bygninger eller industrien og sender det ind i ventilationssystemet i din bygning.
Jord til luft ? udnytter den energi solen opbygger i jorden på din grund.
Luft til vand ? ligesom ved luft til luft bliver overskuds varme udnyttet, men her føres varmen over i vand.
Når man ikke i forvejen er bekendt med varmepumper, kan det virke som lidt af en jungel, når man skal vælge den rette. Der er mange firmaer, der laver gode pumper, også kendte mærker som for eksempel Toshiba. Vi har specialiseret os i at finde de bedste løsninger til vores kunder, og i kraft af vores erfaring kan vi rådgive dig i hvilket anlæg, der er optimalt for dig. Så hvis du har fået mod på at spare penge og samtidig gøre noget godt for miljøet, så kontakt os.
VAMDRUP: Som lange, grå slanger slynger to rør sig ud fra væggen. To tykke sorte rør gør de grå rør selskab og ender i fem varmepumper, der grådigt sluger det vand, som jord og sol varmer op.
To hånd…
ESBJERG: Beboere i Gammelby frygtede i går, at der blev sendt mængder af flyveaske ud over området fra Esbjergværket (tidligere Vestkraft).
Kraftvarmeværket var dog uden skyld i »røgskyen«. Det stamme…
Hvis det står til de lokale svineproducenter omkring Ringsted, så skal kommunens skatteborgere betale for at undgå gyllestanken i fremtiden. Landboforeningen Gefions formand Torben Hansen vil undersøge muligheden for at få etableret et biogasanlæg i Ringsted. Han har fundet sammen med formand for Byplan- og boligudvalget i Ringsted Kommune Thorkil Mølgaard og folketingsmedlem for Konservative Chr. Wedell-Neergaard. Alle tre er svineproducenter, og har derved en stor interesse i et biogasanlæg, som derved kan løse et affalds- og lugtproblem, nemlig gyllen.
Men inden alle falder i svime over dette umiddelbare gode initiativ, er der et par ting man skal have for øje. Svineproducenterne selv har ikke tænkt sig at rejse midlerne til etableringen af dette kostbare anlæg. Det skal betales af det offentlige, dvs. alle borgere i Ringsted, måske med finansiering af borgerne i Region Sjælland, og måske staten.
Samtidig kan det heller ikke udelukkes, ja, faktisk mest sandsynligt, at energiprisen fra biogasanlægget ikke vil følge det normale prisindeks, men efter biogasanlæggets rentabilitet, dvs. indtjening. Et underskud vil blive sendt videre til forbrugerne, som desuden bliver stavnsbundet til at aftage energi fra anlægget. Det kendes allerede i dag. Vi har senest set det i landsbyen Terslev mellem Haslev og Ringsted, hvor varmeregningen fra EON’s fjernvarmeværk i byen er mere end fordoblet i 2009 i forhold til 2008. Både beboerne i Terslev og nabolandsbyen Ørslev er efterladt med en stor regning, som kan tvinge folk fra hus og hjem. Også her er forbrugerne tvungne til at aftage energi fra værket.
Barmarksværket i Terslev startede som en god ide i slutningen af 80’erne, men som hurtigt viste sig at være urentabelt. Nu arbejdes der ihærdigt på at gentage fiaskoen med etablering af biogasanlæg.
I forvejen er svineproduktionen i Danmarks urentabel og fremtiden for denne branche særdeles usikker. Men ved etableringen af gylle-biogasanlæg bliver vi gjort afhængige af gylle fra en i forvejen urentabel produktion. Herved får man en ”svinefælde”, hvor borgerne skal betale landmænd for at holde svin, så de kan få varme. Nøjagtig på samme måde som vi har set med kulfyrede kraftvarmeværker. Med de store investeringer, som den foreslåede teknologi kræver, vil samfundet for årtier frem have bundet sig til en overdimensioneret, urentabel og på ingen måde miljø- eller klimamæssig forsvarlig industriel svineproduktion, som på den måde vil være sikret statsstøtte ud i al overskuelig fremtid
Samtidig viser hollandske forsøg at det kræver uhyggelig megen energi, at udvinde energi af gyllen, så allerede her løber økonomien af sporet.
Nu må ansvarlige politikere, både lokalt og i folketinget vågne op og tage afstand fra dette vanvittige initiativ. Ellers kan det komme til at koste borgerne dyrt.
