Om få år bliver Danmark nettoimportør af gas. Som prognoserne ser ud nu, sker det om 8 år. Det kan måske blive senere, men en ting er ret sikker.
Prisen kommer til at stige, for kampen om at få fingre i verdens naturgasressourcer er hård. Det ses måske ikke lige nu, hvor krisen har fået forbruget og dermed prisen til at falde, men ræset skal nok komme i gang igen. Og, så er der jo ikke at forglemme. Gassens klimapåvirkning. For vel er den mindre slem end både kul og olie, men drivhusgasser udsender den altså.
Vi er til gengæld så heldige, at vi har et glimrende alternativ ved hånden: Biogas produceret på gylle, slam mv., hvor vi slår flere fluer med et smæk: Den afgassede gylle er bedre som gødning end rågyllen. Den lugter mindre, sænker udslippet af drivhusgasser og giver rigtig gode muligheder for nye jo og indtægter fra eksport af udstyr til biogasanlæg. Den passer desuden som fod i hose til vores struktur med mange små kraftvarmeanlæg, hvor der sjældent er langt til nærmeste værk.
Det er da også svært at finde en politiker, der vil sige andet end godt om biogas. Med få undtagelser sker der bare ikke en pind. I 2008 lykkedes det os – efter hårde forhandlinger – at få et øget pristilskud igennem, og for et år siden lovede regeringen så ekstra penge til nye anlæg – under store fanfarer om at halvdelen af gyllen skal i biogasanlæg inden 2020. Men, stadig: ingen resultater.
Det lette svar er naturligvis at skyde på investorerne. Det er bare ikke noget godt svar, for bag kulisserne lurer et spøgelse, der går under betegnelsen ”frit brændselsvalg”. Det lyder besnærende og promoveres især ivrigt af politikere fra Venstre, der ønsker at droppe kraftvarmen til ”fordel” for rene varmeværker, der fyrer med fx træflis. For det enkelte værk vil det være billigere, men for biogassen er det døden. Og, så længere ejerne af de små værker tror, at der kommer ”frit brændselsvalg” vil de være modvillige mod at aftage biogassen.
Det er derfor nødvendigt, at Venstre melder klart ud. Enten ved at sige nej til ”frit brændselsvalg”, eller ved at garantere, at værker der siger ja til biogas, får økonomisk kompensation, hvis et flertal alligevel skulle indføre ”frit brændselsvalg”. Sagt med andre ord: Vi har brug for en garanteret pris, så værkerne tør binde an med at aftage biogas.. Vi beklager, hvis det lyder lidt indviklet, men ind imellem er sandheden ikke helt enkel.
Og, hvad så med flisen? Og halmen? Den har vi så rigeligt brug for i de store værker, der i dag fyrer med kul. Her har vi faktisk brug for en hel del mere end det, der pt. Ligger og rådner på markerne.
Så lad os komme op i tempo med hensyn til ydnyttelse af biogas – til glæde og gavn for både landbrug og samfund.
Anne Grete Holmsgaard. Klima – og energiordfører for SF
Karl H. Bornhøft. Folketingsmedlem for SF
BILLEDSERIE: Pia Kjærsgaard besøgte onsdag kraftvarmeværket i Sakskøbing
Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti, lod sig imponere, da hun i onsdag formiddag besøgte Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk i Sakskøbing som et led i en Danmarksturné, der hen over foråret og sommeren vil bringe hende og Kristian Thuelsen Dahl rundt til alle valgkredse i landet.
Med Jørgen Nestor, chef for Dongs bioanlæg, i spidsen, tog medarbejderne imod Pia Kjærsgaard, der indledningsvis blev informeret om kraftvarmeanlægget, som blev indviet i 2000, før hun fik lov til at starte kedelen.
læs mere
Selvom mange aviser skriver at den økonomiske kriser er overstået, så ser vi stadig oliepriserne fare mod himlen. Så man kan jo spørge sig selv hvad der så er galt hvis krisen er overstået. Det er næppe fordi der pludselig er blevet mindre olie tilgængeligt end hvad der var tidligere.
En ting der kan påvirke olie og dermed fyringsolie priser, er når dollaren bliver dyrere i forhold til Euroen og dermed også i forhold til den danske krone. Da USD er valutaen som olie bliver afregnet i, så vil en styrkelse af dollaren påvirke priserne i Danmark på olie, fyringsolie, benzin og diesel. Det vil altså sige, at prisstigningen intet har med reelt udbud og efterspørgsel at gøre, men kun er et spørgsmål om fluktuationer i valutaerne.
Er der penge af spare?
Fordi fyringsolie er blevet så dyrt og vinteren har været så kold, så har mange mennesker været på jagt efter billig fyringsolie for at kunne nedbringe deres varmeomkostninger. Desværre er der ikke så meget at hente og selvom man kan være heldig at spare lidt småpenge hist og her, så er der ingen gode og attraktive muligheder for at skaffe sig en billig adgang til olie i tanken. Med mindre du naturligvis kender en oliesheik som er villig til at donere lidt olie til dig.
Alternativ energi
Mange mennesker er derfor også begyndt at kigge rundt efter alternative varmekilder da mange familier har kunnet mærke det på deres økonomi af olieprisen er steget så markant. Nogle af de alternativer som folk har kigget på er muligheden for at få installeret jordvarme eller solvarme. Det er en lidt større investering, men på lang sigt kan den være givet godt ud og det er også godt for miljøet.
Andre muligheder er brændeovne eller varmepumper. Varmepumper er rigtig energieffektive, men er til gengæld ikke særlig kønne at have hængende på væggen. En brændeovn er derimod både hyggelig og kan også være ganske flot. Den er naturligvis lidt mere besværlig end de andre løsninger fordi den kun virker hvis man har træ af fyre op med og hvis man ikke lige har en skov i baghaven, så kan det godt løbe op at skulle købe bure med brænde.
I langt de fleste tilfælde vil det dog være væsentligt billigere end olieløsningen og så længe at prisen bliver ved at være så høj, så vil vi se mange skifte over til noget andet. Spørgsmålet er naturligvis altid om olieprisen vil blive ved at være så høj eller om den langsomt vil falde når folk skifter til noget andet og efterspørgslen dermed falder.
Der er store prisforskelle mellem at få fjernvarme fra de billigste og dyreste fjernvarme Danmark. I den dyreste kommune betaler fjernvarmekunderne 2.200 kroner mere om måneden end kunderne i den billigste kommune.Det viser en gennemgang over fjernvarmepriserne, som Bolius har lavet.Der kan også være massive forskelle inden for samme kommune, og det er der specielt i Mariagerfjord Kommune. En typisk familie, der får fjernvarme fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, betaler hvert år 32.899 kroner. En tilsvarende familie skal af med 6.629 kroner hos Mariager Fjernvarme. En forskel på 26.270 kroner.Gæld gør varmen dyrDen massive prisforskel skyldes blandt andet, at samtlige Mariager Fjernvarmes 1.027 kunder bor i Mariager og får deres varme fra flis, mens Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværks kunder er spredt i et tyndt befolket område og får varmen fra naturgas.Vi fyrer med naturgas og har meget lange transmissionsledninger ud til kunderne. Man valgte heller ikke de bedste ledninger, da de blev lagt ned i jorden. Samtidig er der stor gæld i værket. Det gør prisen høj, siger driftsleder ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Michael Søndergaard.Priserne, der er landets højeste, har store konsekvenser for borgerne i området. Det er svært at sælge sit hus, da prisen på varme er langt højere end den samlede pris på el, varme og vand de fleste andre steder i landet. I alt koster det 2.200 kroner mere om måneden at få varme fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk i forhold til landets billigste.Varme billigst i store byerGenerelt er det billigst at få opvarmet boligen i større byer. En typisk familie i kommuner som Århus, Esbjerg og på Frederiksberg skal betale godt 10.000 kroner årligt. Det skyldes, at prisen på varme hænger sammen med, hvor mange der er til at betale, og hvor varmen kommer fra. I større byer med meget industri og affald kommer varmen typisk fra overskudsvarme fra industrien eller fra afbrænding af affald.Fjernvarme fra affaldDanmarks billigste fjernvarme kommer fra Hammel Fjernvarmeværk i Favrskov Kommune. Her kommer varmen fra forbrænding af affald. Røggassen fra forbrændingen bliver over 1.000 grader varm og sendes ud i fjernvarmenettet til de godt 2.000 kunder i Hammel by.Også landets tredjebilligste varme kommer fra affald. Rødovre Kommunes Fjernvarme bliver leveret af Vestegnens Kraftvarmeværk, som forsyner 11 lokale fjernvarmeværker og cirka 150.000 familier med varme fra blandt andet affaldsforbrænding og varme underjordiske kilder.10 gode råd: Sådan sparer du på den dyre varme1. Efterisolér på loftet. I et gennemsnitshus forsvinder 10 procent af varmen ud gennem taget.2. Efterisolér husets ydervægge. I et gennemsnitshus forsvinder 32 procent af varmen ud gennem husets ydervægge, så der er rigtig mange penge at spare ved at isolere dem. 3. Efterisolér husets gulve. I et gennemsnitshus forsvinder 15 procent af varmen ud gennem gulvet. 4. Efterisolér kælderen. Det bedste resultat opnås ved at efterisolere kældervæggen udefra. 5Efterisolér varmerørene. I kælderen løber der ofte synlige vandrør, som kan isoleres.6. Udskift eller renovér vinduerne. I et gennemsnitshus forsvinder 14 procent af varmen ud gennem vinduerne. 7. Gør boligen tæt. Selv om dit hus er velisoleret, kan 20-30 procent af dit varmeforbrug sive ud gennem revner og sprækker. 8. Tænk, når du lufter ud. Luft ud med gennemtræk i kort tid. Helst 5-10 minutter to-tre gange dagligt.9. Udskift det gamle varmeanlæg. Selv om dit fyr kun er 10 år gammelt, kan der være penge at spare ved at skifte det ud.10. Styr temperaturen i huset efter behovet. Mange moderne varmeanlæg kan indstilles, så de skruer ned, når du sover eller er ude.De fem dyreste og billigste varmeværkerPrisen gælder et standard familiehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh.De fem dyreste fjernvarmeværker: Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Amba (Mariagerfjord): 32.899 kroner. Nørre Nebel Fjernvarme (Varde): 30.457 kroner. Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba (Hillerød): 29.986 kroner. Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. (Vesthimmerland): 29.910 kroner. Østermarie Fjernvarmenet (Bornholm): 29.599 kroner.De fem billigste fjernvarmeværker: Hammel Fjernvarme Amba (Favrskov): 6.501 kroner. Mariager Fjernvarmeværk Amba (Mariagerfjord): 6.629 kroner. Rødovre Kommunes Varmeforsyning (Rødovre): 6.964 kroner. Kjellerup Fjernvarme Amba (Silkeborg): 7.275 kroner. Nordforbrænding Fjernvarme (Nordsjællandsområdet): 7.579 kroner.Kilde: Bolius Af Anne Sandager www.bolius.dk
