Oppositionen har netop fremlagt et energiudspil, KlimaDanmark 2050 – en energivision, hvor de giver deres bud på, hvornår Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler som olie, kul og gas. Blandt initiativerne i visionen er et mål om, at 50 pct. af vores el skal komme fra vind i 2020. Vindmølleindustrien roser planen, men efterlyser øget fokus på udenlandske transmissionsforbindelser, der er en nødvendig del af en ambitiøs energiplan.
”Et nationalt mål om 50 pct. vindkraft i 2020 er et godt og ambitiøst udspil. Det vil ikke alene bane vejen for et udvidet markedspotentiale, da vi her kan vise, at det godt kan lade sig gøre at integrere store mængder vindkraft, men også bane vejen for teknologiudviklingen hos de danske virksomheder i energibranchen bredt set. Hele energibranchen vil med 50 pct. målet få et værdifuldt udstillingsvindue til glæde for eksport og beskæftigelse i Danmark,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.
Vindmølleindustrien efterlyser dog større fokus på nogle af de tiltag der i praksis skal gøre det muligt at integrere de store mængder vedvarende energi.
”Det er meget fint, at overgangen til mere el i systemet får så stor opmærksomhed, for det er der brug for i fremtiden. Men jeg savner mere fokus på nogle af de værktøjer, der i praksis skal gøre det muligt at integrere de store mængder vedvarende energi. Det handler om øget brug af varmepumper og elbiler. Men det handler også om, at vi får styrket netforbindelserne til udlandet så vi gør markedet for handel med el endnu større og dermed udnytter værdien af det store vindpotentiale Danmark har” siger Jan Hylleberg, og fortsætter,
”Vi ser frem til, at Regeringen fremlægger sit bud og dato for Danmark som fossilfrit samfund, der kommer i forlængelse af Klimakommissionens rapport, der offentliggøres sidst i september. Vi håber på, at de to udspil vil danne grundlag for en ambitiøs dansk plan om Danmark som fossilfrit samfund,” slutter Jan Hylleberg.
Klimakommissionen fremlægger deres rapport den 28. september 2010.
Læs Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustriens plan for 50 pct. vind i 2020
Læs udspillet fra A, B, F og Ø, KlimaDanmark 2050 (pdf)
Til energipolitisk udvalg.
CC.: Nordjydske Folketingsmedlemmer, Byrådet i Mariagerfjord Kommune v. Borgmester H.C. Maarup.Vi har fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk fulgt den seneste tids debat om mindre kraftvarmeværker/barmarksværker. Som det værk, der har den højeste varmepris i landet tillader vi os hermed at henvende os til Det Energipolitisk Udvalg med vores syn på sagen.
Værket er et såkaldt barmarksværk, og dermed tvunget til at aftage dyr naturgas, lave el og som en sidegevinst at have en produktion af varme. I aftalen om værkets etablering ligger en forpligtelse til at aftage naturgas. Resultatet er at værket p.t præsterer en pris der er en af landets absolut dyreste.
P.t ca. 33.000 kr for 18.1 MW.
Man kan sige at energipolitik er blevet negativ landdistriktspolitik ganske utilsigtet.
Læs hele brevet her!
Helt usædvanligt holdt topchefen fra Novo8zymes, Steen Riisgaard, en tale på SF?s landsmøde forleden. Mens SF?erne jubler over den progressive topchef, så er her et bud på, hvad budskabet fra Steen Riisgaard i virkeligheden handlede om.
Det vakte stor opsigt, da topchefen Steen Riisgaard fra Novozymes holdt tale på SF?s landsmøde i søndags. SF?erne klappede hjerteligt af Steen Riisgaards bud på en grøn fremtid, og på partiets hjemmeside ligger dette glade referat:
»Vi kan skabe mere end 20.000 job, massiv økonomisk vækst, en mulighed for at sikre eksport arbejdspladser og mindre CO2-udslip«, lød budskabet fra Steen Riisgaard fra Novozymes, da han fortalte landsmødet om sin visionære plan for en grøn vækst baseret på bønder, biler og boliger«.
Det lyder dejligt. På SF-hjemmesiden kan man se små tv-klip med SF?ere, der roser den progressive topchef, så lad os se nærmere på Steen Riisgaards tale. En ny udgave af avisens spinguide, hvor vi oversætter erhvervslivets budskaber til mere jordnært sprog.
Begivenhed: SF?s landsmøde 2010.
Tid og sted: Søndag 24. april i Odense Congress Center.
Taler: Steen Riisgaard, koncernchef i Novozymes A/S. I uddrag.
Steen Riisgaard: »Tak for invitationen til at tale ved jeres landsmøde«.
Spinguidens oversættelse: Tak for denne overraskende mulighed for at lave et pr-fremstød for Novozymes A/S til et politisk landsmøde med masser af journalister og tv-kameraer.
.
Steen Riisgaard: »Som ungt menneske blev jeg ofte kaldt for en venstreorienteret miljøflipper og stemte altid på SF. Jeg må ærligt indrømme, at jeg siden har rykket mig ? men det har I jo også«.
Spinguidens oversættelse: Bare rolig, gamle hippier. Jeg kommer med fred. Jeg er næsten ligesom jer. Næsten.
.
Steen Riisgaard: »Vi har gennem længere tid oplevet en stærk sammensmeltning af interesser mellem erhvervsliv, politikere og klima- og miljøorganisationer om at sætte kursen mod at blive en grøn vindernation«.
Spinguidens oversættelse: Vi har gennem længere tid oplevet, at lobbyismen fra industriens klimavirksomheder er lykkedes. Først købte I vores dagsorden, om at I skal investere jeres skattekroner i klimavenlige virksomheder. I dag vil jeg gå et skridt længere og fortælle jer, hvordan I skal investere jeres penge, så det gavner Novozymes frem for de andre virksomheder.
.
Steen Riisgaard: »Lad mig komme med et par konkrete eksempler«:
Spinguidens oversættelse: Jeg nævner nu nogle konkrete eksempler på, hvad I skal satse på, hvis I vil hjælpe mig med at få aktiekursen hos Novozymes til at stige.
.
Steen Riisgaard: »Biogas«.
Spinguidens oversættelse: De enzymer, som vi laver hos Novozymes, kan øge produktiviteten i samfundets brug af biogas. Derfor bør I vælge at satse på biogas, for så får I brug for mine enzymer. Bare rolig, jeg skal nok finde en god pris til jer.
.
Steen Riisgaard: »Andengenerations bioethanol«.
Spinguidens oversættelse: Novozymes og min økonomiske fremtid afhænger af, at I politikere vælger at satse stort på produktion af andengenerations bioethanol. Når I træffer den beslutning, så scorer vi kassen hos Novozymes. Kassen.
.
Steen Riisgaard: »Efterisolering af huse«.
Spinguidens oversættelse: I skal satse på efterisolering af huse. Det er ikke et produkt, som vi sælger hos Novozymes, så tro ikke, at jeg står her og meler min egen kage. Nå ja, okay, faktisk sidder jeg i bestyrelsen hos Rockwool, som laver stenuld til efterisolering, men det har sådan en flok SF?ere næppe styr på.
.
Steen Riisgaard: »Vi må klart tilkendegive, hvilke teknologiske spor Danmark skal satse på«.
Spinguidens oversættelse: Vi må klart tilkendegive, hvilke teknologiske spor Danmark skal satse på, og I skal vælge på en ganske bestemt måde. Hør efter, den næste pointe er vigtig.
.
Steen Riisgaard: »Jeg hilser det derfor velkomment, at SF lægger op til, at vi skal satse og prioritere og omlægge erhvervsstøtten«.
Spinguidens oversættelse: Når I skal vælge, hvilke erhverv I vil støtte, så glem alt om elbiler, vindmøller og miljøvenlige containerskibe. Hvis I satser på elbiler, så havner jeres skattekroner hos min konkurrent Jens Moberg hos Better Place. Hvis I satser på vindmøller, havner pengene hos Ditlev Engel hos Vestas. Hvis I satser på miljøvenlige containerskibe, havner pengene hos Nils Smedegaard hos Mærsk.
.
Steen Riisgaard: »Gevinsterne for Danmark ved bæredygtige biobrændstoffer er åbenbare: hurtig og effektiv CO2-reduktion, større forsyningssikkerhed, og tusindvis af nye grønne arbejdspladser i Esbjerg, Hobro og Vordingborg«.
Spinguidens oversættelse: Jeg tager lige en æresrunde med mit budskab: Når I skal vælge, hvordan I vil nedbringe CO2, så skal I satse på biobrændstoffer. Hvis I gør det, så får Novozymes? aktionærer en fed profit, og så kan jeg indløse endnu flere af mine aktieoptioner.
.
Steen Riisgaard: »Tak«.
Spinguidens oversættelse: Puha, nu bliver mine venner i regeringens Vækstforum sure på mig. De bryder sig ikke om, at jeg kaster glans over SF?s landsmøde, men se lige alle de tv-kameraer nede i salen. Wow.
Her er Steen Riisgaards tale i dens fulde længde:
Tak for invitationen til at tale ved jeres landsmøde.
“Som ungt menneske blev jeg ofte kaldt for en venstreorientet miljøflipper, og stemte altid på SF. Jeg må ærligt indrømme, at jeg siden har rykket mig - men det har I jo også.”
Jeg ved at SF har svært ved at bevare pessimismen. Men Danmark står over for væsentlige udfordringer. Produktiviteten er lav og både det offentlige underskud og konkurrencen udefra vokser hastigt. I den kommende tid skal vi træffe nogle afgørende og upopulære valg for at sikre fortsat vækst og nye arbejdspladser. Vi bliver alle nødt til at tænke nyt og udfordre vanetænkningen. Det gælder for erhvervslivet, for jer i SF og for resten af samfundet.
Vi må i arbejdstøjet. Set fra min stol i Novozymes er den økonomiske krise en velkommen lejlighed til at ta’ fat og søsætte nye vækst-initiativer, der peger ind i fremtiden.
Heldigvis er der mange kræfter på tværs af det politiske spektrum som har indset, at vi skal fremme de industrier, der på en og samme tid kan skabe bæredygtig vækst og sikre jobs for både den ufaglærte og den universitetsuddannede.
Vi har gennem længere tid oplevet en stærk sammensmeltning af interesser mellem erhvervsliv, politikere og klima- og miljøorganisationer om at sætte kursen mod at blive en grøn vindernation. Og årsagen hertil er åbenlys: det er den grønne teknologi Danmark skal leve af i fremtiden.
Der er særligt tre områder hvor vi står stærkt i den globale konkurrence: inden for landbrug, transport og individuel opvarmning eller Bønder, Biler og Boliger - de ikke-kvotebelagte sektorer.
Hvis vi satser offensivt og investerer i udbygningen af fremtidens grønne infrastruktur, frem for at købe kortsigtede kvoter i udlandet, ligger her et enormt potentiale for Danmark:
Mere end 20,000 jobs, vækst og massiv CO2 reduktion
Lad mig komme med et par konkrete eksempler:
Biogas
. 2700 jobs + sikre titusindvis af eksisterende jobs i udkantområder
* Muliggør fortsat høj husdyrproduktion i DK
* 2,4 Mtons CO2 reduktion/år = 600.000 biler
2.generations bioethanol
* 10.000 jobs og vækst i udkantsområder
* Erstatning af op til 1/3 af vores benzin
* Op til 2,8 Mtons CO2 reduktion/år = 700.000 biler
Efterisolering af huse
* 10.000 jobs på 5 år
* Besparelse på op til 80% af energiforbrug
* Omkostningsneutralt i forbindelse med renovering
Men hvad skal der til for at realisere gevinsterne - gunstige rammebetingelser:
Biogas
* Sikre at regionale energiselskaber udvider biogasproduktionen
* Lige vilkår for anvendelse af biogas i decentrale kraftvarmeanlæg og naturgasnet
* Teknologisk udvikling
2. generations bioethanol
* E10 - obligatorisk iblanding af 2.G bioethanol
* Opstart af kommercielle anlæg
* Gunstige vilkår for anvendelse af halm til produktion af biobrændstoffer
Efterisolering af huse
* Strengere krav om energieffektivitet for boliger både eksisterende og nye
* Stil krav til energieffektivitet ifm. almindelig bygningsrenovering
* Inkluder bygningsrenovering i fremtidige stimuluspakker
Der skal selvfølgelig også være plads til visionære ideer og store midler til forskning i ny teknologi - det er i både Novozymes og samfundets interesse. Men klimaet og den økonomiske situation kræver, at vi i langt højere grad skærper debatten og skelner mellem, hvad vi kan nu, og hvad vi håber at kunne i fremtiden.
Nu og her er der brug for, at vi støtter de virksomheder, der allerede har løsninger på hylderne. Markedskræfterne er ikke altid i stand til at vælge en løsning for os, for så var det sket. Vi må klart tilkendegive, hvilke teknologiske spor, Danmark skal satse på. Det vil sikre det nødvendige tempo i udviklingen af økonomisk sunde og realiserbare klimaløsninger.
Jeg hilser det derfor velkomment, at SF lægger op til, at vi skal satse og prioritere og omlægge erhvervsstøtten.
Men hvordan kan vi gå fra at være et pilotland til at være modelland inden for bæredygtig teknologi? For det første må vi i sikre, at vi bliver bedre til at udnytte allerede eksisterende teknologi. For det andet må vi kigge på de politiske rammer; kan vi løbe en ny spændende teknologi i gang gennem støtteordninger, lånegarantier eller ved at gøre det attraktivt på anden vis?
Lad os derfor komme i gang med en målrettet erhvervs- og klimaindsats. Massive investeringer i forskning og udvikling er centralt. Men ikke mindst skal der afsættes midler til at støtte springet fra udvikling til markedsintroduktion af nye energiløsninger.
Her kan der virkelig gøres en forskel. Gevinsterne for Danmark ved bæredygtige biobrændstoffer er åbenbare: hurtig og effektiv CO2-reduktion, større forsyningssikkerhed, og tusindvis af nye grønne arbejdspladser i Esbjerg, Hobro og Vordingborg.
Vi må derfor udnytte de allerede eksisterende teknologier og imødegå, at det perfekte bliver det godes værste fjende. Min appel er, at I som politikere sikrer gunstige og lige rammebetingelser for de mest CO2-effektive teknologier, og at I kommer med konkrete planer og mål der baner vejen for et fossilfrit samfund.
Her er mit bud på fremtidens vækststrategi:
[cid:This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.]
Tak.
I starten var der mange ansøgere til tilskudspuljen, men siden er interessen fladet ud.Skrotningsordningen for gamle oliefyr fik en flyvende start, da den åbnede i starten af marts. Siden er interessen for tilskudspuljen dog dalet, og det får en arbejdsgiverorganisation til at kræve yderligere markedsføring af puljen.- Meldingen fra installatørerne er, at vi meget gerne må køre endnu en tur med markedsføringstrækvognen. Det tygger vi på i øjeblikket, for det koster jo nogle penge. Men det er helt sikkert, at der er brug for mere omtale af tilskudsmuligheden – ikke kun fra os, men også andre aktører, siger Christian Jarby, der er afdelingschef i Tekniq, til Installatør Horisont.Interessen er dalet I de første dage af tilskudspuljens levetid var der ellers så stor kamp om de 400 millioner støttekroner, at hjemmesiden, hvor man kunne indsende sin ansøgning, gik i sort. Det er der dog ikke længere den store fare for at den gør. I alt er der nemlig kun kommet 5000 ansøgninger ind fra de danske boligejere.- Når man tager i betragtning, at der allerede efter to uger var kommet 4000 ansøgninger, så må man konstatere, at kurven nu er fladet ud. Det er bekymrende, siger Christian Jarby fra arbejdsgiverorganisationen Tekniq.Kræver mere tid Hvis man har et gammelt oliefyr, kan man søge om tilskud til blandt andet solvarme og jordvarme. Det er dog nogle forholdsvis krævende løsninger, og det er ifølge Tekniq også en af forklaringerne bag de lidt skuffende ansøgningstal.- Hvis man vil skifte til varmepumper eller solvarme, skal man bruge en del tid på at undersøge, hvor meget haven skal graves op eller hvor, solvarmeanlægget skal placeres. Det er komplicerede løsninger, siger Christian Jarby til Installatør Horisont.En anden og mere simpel løsning er til gengæld at blive tilkoblet fjernvarmenettet, og det har cirka halvdelen af ansøgerne indtil videre gjort.Lignende artikler:- Energirenovering skal give ret til et større hus
[quote]Desværre har satsningen på udbygning med vindmøller resulteret i, at både centrale og decentrale kraftvarmeværker har reduceret deres el-virkningsgrad, det betyder at de sidste 25 % el, der ikke kan dækkes af vindmøllerne fremover kræver mere brændsel end nødvendigt. [/quote]
Det er da rigtigt! Men set fra en anden vinkel:
