Der er store prisforskelle mellem at få fjernvarme fra de billigste og dyreste fjernvarme Danmark. I den dyreste kommune betaler fjernvarmekunderne 2.200 kroner mere om måneden end kunderne i den billigste kommune.Det viser en gennemgang over fjernvarmepriserne, som Bolius har lavet.Der kan også være massive forskelle inden for samme kommune, og det er der specielt i Mariagerfjord Kommune. En typisk familie, der får fjernvarme fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, betaler hvert år 32.899 kroner. En tilsvarende familie skal af med 6.629 kroner hos Mariager Fjernvarme. En forskel på 26.270 kroner.Gæld gør varmen dyrDen massive prisforskel skyldes blandt andet, at samtlige Mariager Fjernvarmes 1.027 kunder bor i Mariager og får deres varme fra flis, mens Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværks kunder er spredt i et tyndt befolket område og får varmen fra naturgas.Vi fyrer med naturgas og har meget lange transmissionsledninger ud til kunderne. Man valgte heller ikke de bedste ledninger, da de blev lagt ned i jorden. Samtidig er der stor gæld i værket. Det gør prisen høj, siger driftsleder ved Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Michael Søndergaard.Priserne, der er landets højeste, har store konsekvenser for borgerne i området. Det er svært at sælge sit hus, da prisen på varme er langt højere end den samlede pris på el, varme og vand de fleste andre steder i landet. I alt koster det 2.200 kroner mere om måneden at få varme fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk i forhold til landets billigste.Varme billigst i store byerGenerelt er det billigst at få opvarmet boligen i større byer. En typisk familie i kommuner som Århus, Esbjerg og på Frederiksberg skal betale godt 10.000 kroner årligt. Det skyldes, at prisen på varme hænger sammen med, hvor mange der er til at betale, og hvor varmen kommer fra. I større byer med meget industri og affald kommer varmen typisk fra overskudsvarme fra industrien eller fra afbrænding af affald.Fjernvarme fra affaldDanmarks billigste fjernvarme kommer fra Hammel Fjernvarmeværk i Favrskov Kommune. Her kommer varmen fra forbrænding af affald. Røggassen fra forbrændingen bliver over 1.000 grader varm og sendes ud i fjernvarmenettet til de godt 2.000 kunder i Hammel by.Også landets tredjebilligste varme kommer fra affald. Rødovre Kommunes Fjernvarme bliver leveret af Vestegnens Kraftvarmeværk, som forsyner 11 lokale fjernvarmeværker og cirka 150.000 familier med varme fra blandt andet affaldsforbrænding og varme underjordiske kilder.10 gode råd: Sådan sparer du på den dyre varme1. Efterisolér på loftet. I et gennemsnitshus forsvinder 10 procent af varmen ud gennem taget.2. Efterisolér husets ydervægge. I et gennemsnitshus forsvinder 32 procent af varmen ud gennem husets ydervægge, så der er rigtig mange penge at spare ved at isolere dem. 3. Efterisolér husets gulve. I et gennemsnitshus forsvinder 15 procent af varmen ud gennem gulvet. 4. Efterisolér kælderen. Det bedste resultat opnås ved at efterisolere kældervæggen udefra. 5Efterisolér varmerørene. I kælderen løber der ofte synlige vandrør, som kan isoleres.6. Udskift eller renovér vinduerne. I et gennemsnitshus forsvinder 14 procent af varmen ud gennem vinduerne. 7. Gør boligen tæt. Selv om dit hus er velisoleret, kan 20-30 procent af dit varmeforbrug sive ud gennem revner og sprækker. 8. Tænk, når du lufter ud. Luft ud med gennemtræk i kort tid. Helst 5-10 minutter to-tre gange dagligt.9. Udskift det gamle varmeanlæg. Selv om dit fyr kun er 10 år gammelt, kan der være penge at spare ved at skifte det ud.10. Styr temperaturen i huset efter behovet. Mange moderne varmeanlæg kan indstilles, så de skruer ned, når du sover eller er ude.De fem dyreste og billigste varmeværkerPrisen gælder et standard familiehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh.De fem dyreste fjernvarmeværker: Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Amba (Mariagerfjord): 32.899 kroner. Nørre Nebel Fjernvarme (Varde): 30.457 kroner. Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba (Hillerød): 29.986 kroner. Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. (Vesthimmerland): 29.910 kroner. Østermarie Fjernvarmenet (Bornholm): 29.599 kroner.De fem billigste fjernvarmeværker: Hammel Fjernvarme Amba (Favrskov): 6.501 kroner. Mariager Fjernvarmeværk Amba (Mariagerfjord): 6.629 kroner. Rødovre Kommunes Varmeforsyning (Rødovre): 6.964 kroner. Kjellerup Fjernvarme Amba (Silkeborg): 7.275 kroner. Nordforbrænding Fjernvarme (Nordsjællandsområdet): 7.579 kroner.Kilde: Bolius Af Anne Sandager www.bolius.dk