Regeringen har i dag afleveret en national handlingsplan for vedvarende energi til EU-Kommissionen. Vurderingen går ifølge Klima- og Energiministet på, at Danmark vil nå målet - mindst 30 procent vedvarende energi - i 2020. I 2008 var andelen 18,7 pct.Udbygningen med vedvarende energi skal samtidig leve op til nogle fastlagte delmål i perioden frem mod 2020. Danmark er endelig forpligtet til, at mindst 10 pct. af energiforbruget til transport skal komme fra vedvarende energi i 2020.
Fokus på vindMinisteriet skriver i sin plan, at de største muligheder frem til 2020 er at øge udbygningen med vindmøller på havet og på land. Desuden ved at omstille de store kraftværker og kraftvarmeværker fra kul til biomasse.
Frem til 2020 skal regeringen hvert andet år indsende en fremdriftsrapport til EU, der dokumenterer, at Danmark lever op til delmålene frem mod 2020. Kommer Danmark bagud med udbygningen i forhold til de opstillede delmål, er regeringen forpligtet til at tage supplerende initiativer. Første rapport skal afleveres til Kommissionen inden udgangen af år 2011.Andre bud
I september offentliggør Klimakommissionen sin rapport om, hvordan Danmark kan blive fri af fossile energikilder.Energistyrelsens seneste fremskrivning fra april i år skønnede, at Danmark vil opnå en samlet VE-andel på 28,3 pct. i 2020, og at transportsektoren vil nå en VE-andel på beskedne 6 pct. - begge dele uden at Folketinget beslutter nye initiativer.
Se planen ( 125 sider- pdf)
Ådum Kraftvarmeværk vil have dom i sagen mellem kraftvarmeværket og de tidligere forbrugere, Birgit og Knud Bredahl. Sagen ser ud til at skulle i Landsretten
Dansk Fjernvarmes direktør slår fast, at foreningen bakker op om varmepumper og, at både Dansk Energi og Energinet.dk har hidset sig op over foreningens bereningsmetoder af CO2-udslip på et fejlagtigt grundlag.
SFs energipolitiske ordfører vil ikke give kraftvarmeværkerne lov til selv at vælge brændsel. Det kunne ellers løse de økonomiske problemer i Skelund, Veddum og Visborg.
Regeringen giver tilskud til danskere, der vil udskifte sit gamle oliefyr til en varmepumpe, men måske er der slet ingen gevinst at hente rent klimamæssigt ved udskiftningen.Dansk Fjernvarme har lavet en ny undersøgelse. Den viser ikke overraskende, at det er meget bedre for miljøet at benytte fjernvarme, end hvis man for eksempel har et oliefyr eller en varmepumpe. Ifølge Ingeniøren viser undersøgelsen desuden, at et anlæg med varmepumpe ikke er bedre for miljøet end et oliefyr.Forkert præmis Det skyldes, at den ekstra strøm, som varmepumpen bruger, bliver produceret fra kulfyrede værker, som ikke kan udnytte spildvarmen til fjernvarme. Hos Dansk Energi giver man dog ikke meget for undersøgelsen.- Dansk Fjernvarme anlægger en forkert præmis i deres beregning af CO2-udslippet for en varmepumpe, når de regner strømmen til varmepumpen som marginalt produceret fra et kulfyret værk. Og det resulterer i en helt forkert konklusion, siger chefkonsulent Jesper Koch fra Dansk Energi til DR Nyheder.Problematikken skal også ses i et længere tidsmæssigt perspektiv. I takt med, at der bliver produceret mere og mere vindenergi og anden vedvarende energi, så bliver varmepumperne mere og mere attraktive i et miljøperspektiv.- Der er ingen tvivl om, at varmepumper kommer til at spille en betydelig rolle i det danske energisystem fremover, slutter Jesper Koch til DR Nyheder.