Vedvarende energiplan: mål nås uden nye initiativer
Regeringen har i dag afleveret en national handlingsplan for vedvarende energi til EU-Kommissionen. Vurderingen går ifølge Klima- og Energiministet på, at Danmark vil nå målet - mindst 30 procent vedvarende energi - i 2020. I 2008 var andelen 18,7 pct.Udbygningen med vedvarende energi skal samtidig leve op til nogle fastlagte delmål i perioden frem mod 2020. Danmark er endelig forpligtet til, at mindst 10 pct. af energiforbruget til transport skal komme fra vedvarende energi i 2020. Fokus på vindMinisteriet skriver i sin plan, at de største muligheder frem til 2020 er at øge udbygningen med vindmøller på havet og på land. Desuden ved at omstille de store kraftværker og kraftvarmeværker fra kul til biomasse. Frem til 2020 skal regeringen hvert andet år indsende en fremdriftsrapport til EU, der dokumenterer, at Danmark lever op til delmålene frem mod 2020. Kommer Danmark bagud med udbygningen i forhold til de opstillede delmål, er regeringen forpligtet til at tage supplerende initiativer. Første rapport skal afleveres til Kommissionen inden udgangen af år 2011.Andre bud I september offentliggør Klimakommissionen sin rapport om, hvordan Danmark kan blive fri af fossile energikilder.Energistyrelsens seneste fremskrivning fra april i år skønnede, at Danmark vil opnå en samlet VE-andel på 28,3 pct. i 2020, og at transportsektoren vil nå en VE-andel på beskedne 6 pct. - begge dele uden at Folketinget beslutter nye initiativer. Se planen ( 125 sider- pdf)Læs mere: http://klima.au.dk/dk/nyheder/single-view/?no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=594