Varmepumpeordningen (VPO)

Foto: Danfoss Varmepumpeordningen (VPO) blev etableret i 1994 med det primære formål at sikre dig kvalitet og fornuftig økonomi ved køb af varmepumpe. Ordningen er lavet for at minimere energiforbrug og dermed miljøbelastning fra varmepumper i de danske hjem og samtidig give en rentabel driftsøkonomi, hvilket er til gavn for den enkelte forbruger. Varmepumpen bør være systemgodkendt, så den opfylder de gældende normer, standarder og dokumentationskrav for varmepumper. Derudover skal installatøren være tilsluttet “Kvalitetssikringsordningen for Varmepumpeinstallatører”, også kaldet varmepumpeordningen, så din nye varmepumpe er i den rette størrelse og korrekt dimensioneret, installeret og vedligeholdt. Varmepumpeordningen er den bedste garanti for dig som forbruger ved køb og installation af ny varmepumpe! Fordele ved varmepumpeordningen Medlemmer af varmepumpeordningen skal have et varmepumpebevis for at blive godkendt som installatører. Varmepumpebeviset opnås ved, at installatøren deltager i de krævede kurser og består de dertil knyttede prøver og efterfølgende bliver skrevet på den godkendte medlemsliste under varmepumpeordningen. Dansk Teknologisk Institut afprøver varmepumperne, inden de eventuelt bliver en del af varmepumpeordningen og derfor kommer på positivlisten. Se de systemgodkendte varmepumper tilknyttet varmepumpeordningen >> Ved at vælge en varmepumpe fra varmepumpeordningen har du som køber den bedste garanti for kvalitet af produktet. Benytter du desuden de godkendte installatører, kan du være sikker på, at varmepumpen har den rette størrelse til dit behov og bliver korrekt installeret og vedligeholdt. Varmepumpeordningens systemgodkendelser gør det nemt for dig at spare på energien med de bedste produkter på markedet; du skåner miljøet og sparer betydeligt med penge ved at anvende de systemgodkendte varmepumper med kvalitetssikringen VPO. Se godkendte installatører under varmepumpeordningen >>

Læs mere: http://ecoblog.dk/varmepumpeordningen-vpo/