Den 7. og 8. oktober lagde Aalborg Kongres- og Kulturcenter lokaler til den tredje Passivhus Norden konference. Konferencen markerede med tydelighed, at der er brug for omfattende knowhow på områderne passivhusstandarden og dens arkitektoniske muligheder samt passivhusdesign.
På konferencen blev der lagt særlig vægt på kompetenceudvikling inden for passivhusområdet. Det skete både via oplæg, diskussioner og meningsudvekslinger. De to dage bød på i alt 70 foredrag om energieffektivt byggeri og præsentation af nyeste forskningsresultater på området. Et af hovedbudskaberne var, at der er mulighed for at reducere energibehovet i det eksisterende byggeri til passivhusstandard. Hvis Danmark i fremtiden skal kunne klare sig uden fossile brændsler, så er det vigtigt, at alle energiforbrug reduceres kraftigt samt at varmebehovet i den samlede bygningsmasse halveres.
Fremtidige energikilderIfølge professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet vil energiforsyningen og energidistributionen i 2050 uden fossile brændsler basere sig på vind, fjernvarme og individuelle varmepumper samt biomasse. Det skaber udfordringer for arkitekturen. Samtidig intensiveres den internationale konkurrence, og danske producenter tilskyndes til konstant at forbedre sin knowhow på området og til at gøre produkter og ydelser mere energieffektive og billigere.
Ambitionerne for 2050 indebærer, at nye bygninger skal have et lige så lavt varmebehov som passivhuse. For at sikre en god komfort, er det derfor vigtigt, at bygningerne designes korrekt: ”Efter- og Videreuddannelsen ved Arkitektskolen tilbyder to kurser, som giver mulighed for at teste idéer og diskutere potentialerne i passivhuskonceptet med landets bedste eksperter”, fortæller Pia Høyer.
Kompetenceudvikling på ArkitektskolenEn af konferencens værter, Efter- og Videreuddannelsen, Arkitektskolen Aarhus, står for flere af akademiske undervisningsmuligheder, hvor der bliver fokuseret på projektering af ekstremt lavenergibyggeri – en standard, som bl.a. indebærer et varmeforbrug, der er 75 procent lavere end de nuværende danske krav til bygninger.
På kurserne ”PassivhusKonceptet” og ”PHPP-værktøjskassen” får deltagerne en unik mulighed for at se passivhuskonceptet i sin helhed: Udover introduktionen til hovedelementerne i et passivhus med dets indeklima og bæredygtighedspotentiale, arbejdes der videre med passivhuskriterier i relation til de danske energiklasser, integreret energidesign og renovering til passivhusniveau. I forlængelse af den mere generelle introduktion får deltagerne også konkrete værktøjer til projektering og beregning af passivhuse, ”fra parcelhus til passivhus”-designstrategier samt løsning af udfordringerne med energioptimering i passivhusbyggeriet. Undervisningsforløbet skiller sig yderligere ud ved sin fleksibilitet: Begge kurser kan tages selvstændigt.
Den tredje Passivhus Norden konference var arrangeret af Arkitektskolen Aarhus v. Efter- og Videreuddannelsen, Aalborg Universitet og Passivhus.dk
Mere information om kurserne ”PassivhusKonceptet” og ”PHPP-Værktøjskassen”, tilmelding og undervisningsprogrammerne på Efteruddannelsens hjemmeside. Nærmere om konferencen Mod 2020 – Bæredygtige Byer og Bygninger påwww.passivhusnorden.org samt www.PassivhusNorden.dk
A-mærkede luft/luft-varmepumper fra Bilka, Harald Nyborg og Bauhaus dumper med et brag i en ny test. Varmepumperne har helt forskellige navne, men kommer fra samme kinesiske fabrik.
Flere borgere i Værum-Ørum Kraftvarmeværks forsyningsområde er blevet vrede over udsigten til, at Randers Kommune vil tvinge dem til at blive tilkoblet værket.