Nilan satser på øst-lande
Når der bygges i de nye østeuropæiske lande, skal de nye huse og bygninger udstyres med anlæg fra Nilan i Hedensted, der producerer varmepumper og ventilationsanlæg. Det er målet for Hedensted-virksom…Læs mere: http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/402992:Hedensted--Nilan-satser-paa-oest-lande?rss
Milliard-gevinst på store varmepumper skudt til hjørne
Forhandlinger om nyt energiforlig handler ikke umiddelbart om afgiftslettelser for de store varmepumper. De må afventer analyse af tilskuds- og afgiftssystemet, oplyser pressechefLæs mere: http://vedvarende-energi.dk/milliard-gevinst-pa-store-varmepumper-skudt-til-hjorne.php
Energipolitik, miljøpolitik og landbrugspolitik bør samtænkes
De danske kraftvarmeværker importerer årligt 1,7 millioner træpiller til at producere el og fjernvarme af. Men allerede i 2015 vil denne import være tredoblet fordi kraftvarmeværkerne er i en proces, hvor man hastigt erstatter kulfyring med træpillefyring. Strategien er en skærpelse af VKO's omstilling fra kul til brændselspiller. Men den er med rette kritiseret fordi den blot vil medføre skovfældning i Canada og de baltiske lande, som leverer vores træpiller. Men vi kunne jo vælge selv at dyrke vores træpiller. Ikke fra skovområder, men fra elefantgræs. Der er lavet beregninger som viser, at man kunne dyrke den nødvendige energi til erstatning af det nuværende brændselspilleforbrug på 5% af Danmarks landbrugsareal ved at omlægge til dyrkning af elefantgræs. Det er vel ikke helt urimeligt at antage, at vi så skal bruge 15% af landbrugsarealet (ca. 450.000 ha), hvis vi i stedet skal erstatte det tredobbelte antal træpiller. Samtidig vil en sådan omlægning medføre et fald i kvælstofudledningen på 21.000 ton fra markerne, eller 60% af målsætningen i VK-regeringens "Grøn-vækst" plan. Det vil af indlysende årsager være med til at reducere landbrugets udgifter til et bedre vandmiljø. Især de sårbare lavbundsarealer kan med fordel inddrages til energiafgrøder i denne henseende. En tommelfingerregel kunne være, at energipil, rødel, rørgræs, enggræs og lignende attraktive afgrøder bør foretrækkes på lavbunds jorde, mens elefantgræs bør foretrækkes på sandede jorde. Altså masser af elefantgræs i Vestjylland og masser af rørgræsser og energipil ved Limfjorden. 500.000 ha af landbrugets jorde er forøvrigt lavbundsjorde, så det er let nok at finde jorde vi egentligt ikke har lyst til at landmændene dyrker korn på (og som de ikke får meget udbytte af, men mest dyrker for at få lov at smide dyregødning på dem). Ialt er det nok ca. 25% af landbrugsarealet som man hellere så anvendt til andre ting end et-årige landbrugsafgrøder. En så stor andel af elefantgræs ville selvsagt skulle gennemføres forsvarligt. Gjort rigtigt kan det være med til at forbedre dyrevelfærden samt øge den biologiske diversitet. Så en sådan omlægning bør ske i et samarbejde mellem energiinteressenterne (som naturligvis er interesserede i så lidt transport af biologisk materiale som muligt), miljøinteressenterne (som ønsker at fremme biodiversitet i stedet for at vi skaber "elefantgræsørkener") og landbrugsinterressenterne (som naturligvis har et behov for at spare penge på vandmiljøet, samt at generere nye indtægter, især nu hvor der sælges færre svin). Vi er igang med en omstillingsproces i disse år. Det er en proces der fortjener, at vi har modet til at opstille de nødvendige målsætninger, sikre de nødvendige garantier for langtidsafsætninger samt foretage de nødvendige investeringer i energisektor og landbrug. Til gengæld er der også store muligheder i det. Det bør betænkes at der ikke er lutter fordele ved energiafgrøder på lavlandsjorde. Netop fordi der er tale om mere varige afgrøder stiger risikoen for makro-porer (eksempelvis fra regnormegange og tidligere rødder). Der er en risiko for udvaskning af næringsstoffer fra disse makro-porer i perioder med stor vandmætning, så ideen bør kombineres med vandhuller på de lavestliggende dele af jorderne - på den måde kan næringsstofferne "fanges" af vandplanter (andemad er eksempelvis fremragende til den slags). Denne andemad bør "høstes" for at få næringsstofferne tilbage. Forøvrigt virker andemad også fint som energiafgrøde og kan endda benyttes som dyrefoder. Mon forøvrigt ikke padderne vil elske flere vandhuller - ja, selv storken kunne jo risikere at komme tilbage... Forøvrigt kan en sådan omstilling godt ske uden at begrænse mængden af foderkorn, fordi landbruget har mulighed for at dyrke afgrøder med højere udbytte på de resterende marker. Det kunne eksempelvis være kombinationen af fodermajs og vinterug. Samtidigt kan melasse fra fremstilling af bioethanol fra elefantgræs også bruges som kraftfoder til drøvtyggere (grise kan derimod ikke udnytte det). Teknisk bør man overveje en afgift for at bruge lavbundsjorde og sandede jorde til et-årige afgrøder. Til gengæld bør der være tilskud til de på stedet relevante energiafgrøder (evt. i samdyrkning med korn, eksempelvis poppel-vinterkorn rækkedyrkning). Omvendt bør der ikke være tilskud til energiafgrøder på jorde der faktisk egner sig til korndyrkning - vi skal have landmændene til at benytte jorden til det den faktisk egner sig til.Oliefyrs død rammer yderområderne
Regeringen har planer om at erstatte oliefyr med varmepumper. Det medfører et forbud mod oliefyr, og det vil ramme yderområderne hårdt.Læs mere: http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoeerne/2011/12/01/061641.htm?rss=true