Bioethanol er stadig inde i varmen hos regeringen

Grund til optimisme for Nordvestjysk bioethanol-projekt, vurderer det socialdemokratiske folketingsmedlem Annette Lind, som er valgt i Holstebro-kredsen Panderynkerne var dybe hos nordvestjyderne, da energiminister Martin Lidegaard (R) før jul sagde til Jyllands-Posten, at det ikke kan betale sig at satse på 2. generations bioethanol. Men i et §20-svar til et folketingsmedlem åbner ministeren en kattelem: ?Anvendelse og fremme af 2. generations biobrændstoffer forventes dog at indgå i den samlede strategi for anvendelse af biomasse i Danmark, som regeringen har foreslået i ?Vores energi?,? skriver ministeren blandt andet. Denne udmelding vækker stor begejstring hos det socialdemokratiske folketingsmedlem Annette Lind, som er valgt i Holstebro-kredsen, hvor lokale forsyningsselskaber sammen med DONG Energy arbejder på at opføre Danmarks første fabrik med fuldskala-produktion af 2. generations bioethanol. ?De hidtidige udmeldinger om, at produktion af 2. generations biobrændsel er urentabel, bygger på forenklede fakta. Den vestjyske ide om at udnytte synergien mellem biogas, biomassefyret kraftvarme og et bioethanolanlæg flytter afgørende på de økonomiske forudsætninger, ligesom den teknologiske udvikling har medvirket til at man i dag vil kunne producere bioethanol på basis af halm langt billigere end tidligere antaget. Derfor er det også meget positivt, at ministeren holder døren åben for biobrændsel som en del af ?Vores energi?,? siger Annette Lind. Det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem var indtil for nylig kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem i Holstebro-selskabet Vestforsyning A/S, som er en af hovedinitiativtagerne til det store bioethanol-projekt, ?Maabjerg Energy Concept?. Så Annette Lind har et indgående kendskab til planerne. ?Jeg er fortsat i tæt dialog med parterne bag projektet, som blandt andet har et tæt samarbejde med førende forskere i Danmark og Sverige. De har præsenteret mig for data, som viser, at en moderne fabrik kan omsætte helt op til 95 procent af halm til energi, herunder til bioethanol. Ministeriet har hidtil bygget sine vurderinger på gamle oplysninger om, at en meget mindre del af råvarerne kan blive til bioenergi. De nye data gør en kæmpeforskel,? siger Annette Lind. Hun understreger, at bioethanol ikke bare er vigtigt for Nordvestjylland, men for hele Danmark, hvor der er plads til tre anlæg af den størrelse der planlægges i Holstebro, hvis vi skal dække den indenlandske efterspørgsel. ?Det er den eneste rigtige vej at gå. Danmark og resten af EU har allerede besluttet, at vi skal blande bioethanol i benzin for at gøre transport mere klimavenlig. Men vi kan ikke være bekendt at blive ved med at importere bioethanol fremstillet af fødevarer, når mennesker sulter i andre lande. Det er praktisk muligt at fremstille bioethanol af halm, og når det store projekt i Holstebro fremlægger sin analyse til april, forventer jeg at se bevis for, at det også er økonomisk rentabelt. Samtidig vil det bane vej for yderligere forskning i grøn teknologi og gigantiske muligheder for eksport af dansk know-how,? konkluderer Annette Lind. Kontaktoplysninger for pressen: Annette Lind, tlf. 61 62 51 82 Medlem af Folketinget (Soc.), valgt i Holstebro-kredsen. Foto og CV: http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/SANLI.aspx

Læs mere: http://www.stem-lind.dk/?p=917

Eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet: Konference og mini-messe - 17. april 2013 i Aalborg Kongres og Kultur Center

FleksEnergi, Aalborg Universitet og Dansk Fjernvarme afholdt den 17. april for første gang i Danmark en messe om eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet. Arrangementet bestod af en konference med oplægsholdere og casehistorier samt en mini-messe med match-making i højsædet.

Se materiale fra arrangementet her.

---

SMARTVARME.DK formidler viden om elkedler og varmepumper i den decentrale fjernvarme og kraftvarme produktion.

Følg med i vores nyheder og blog, hvor vi disker op med lokale nyheder og debat omkring fremtiden for de lokale værker.

Se vores interaktive kort for elkedler og varmepumper i Danmark.

Klik her for information om Dansk Fjernvarmes næste kursus i elkedler og varmepumper.

Informationsmøde VSV fjernvarme

[ 8. februar 2012; 19:00 to 21:00. ] På grund af de stadigt stigende brændsels- og energiafgifter og den deraf alt for høje varmepris, har bestyrelsen for Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, anmodet rådgivningsfirmaet Rambøll A/S, om at få udarbejdet en projektbeskrivelse, der bearbejder en mulig investering af et solfangeranlæg til værket. Projektbeskrivelsen belyser det samfundsøkonomiske aspekt ved investeringen, samt hvad et projekt af denne karakter [...]

Læs mere: http://feedproxy.google.com/~r/Skelund/~3/4klu-FWxzXY/