Ny strategi for solceller

Solceller skal være en vigtig del af fremtidens energiforsyning. Derfor har regeringen lanceret et nyt udspil om solceller. Helt nødvendigt, mener klima- og energiordfører Steen Gade:- Vi er glade for, at vi med dette udspil får en langsigtet plan for solceller. Det har vi manglet. Vi er meget tilfredse med, at for eksempel boligforeninger nu får bedre mulighed for at etbalere et solcelleanlæg, siger han. En del af udspillet handler nemlig om at afskaffe loftet på 6 KW for private anlæg. Derudover øges støtten midlertidigt til større anlæg. De steder i Danmark, hvor der ikke er fjernvarme vil også have glæde af at loftet på 6 kW forsvinder. - Nu er der bedre mulighed for at kombinere jordvarme med solceller. Det er især interessant i tyndt befolkede områder, hvor der er behov for at udskifte oliefyr, siger Steen Gade.Der lægges også op til, at der skal skiftes fra årsafregning til timeafregning i forhold til priser for den solenergi, der løber ind i energinettet. Fremtidige solcelleanlæg forventes at blive billigere og mere effektive. Derfor nedtrappes støtten gradvist over 5 år fra 130 øre til 60 øre over 10 år. Solcelleanlægget vi l – ligesom i dag – være tilbagebetalt indenfor 10 år. For anlæg etableret før 2012 foreslås en overgangsperiode på 15 år.Læs mere om aftalen her 

Læs mere: http://www.sf.dk/presse/nyheder/2012/11/07/ny-strategi-for-solceller