Grøn dansk viden skal håndtere samfundsmæssige udfordringer

Se en oversigt over de 13 bevillinger Størstedelen af midlerne er bevilget til projekter, der på sigt kan gøre det mere omkostningseffektivt at omstille den danske energisektor til udelukkende at benytte vedvarende energi. Dette års bevillinger bruges til at fremme strategisk forskning inden for biogas, solceller, brændselsceller, batterier og varmepumper. Desuden støttes forskning, der skal skaffe bedre viden om velfungerende elmarkeder og forbrugeradfærd. "Med energiaftalen fra marts i år har politikerne sat kursen efter et eldomineret energisystem, hvor en meget stor del af forsyningen vil komme fra energikilder med varierende produktion som vind og sol. Det stiller store krav til en effektiv håndtering, hvis vi fortsat skal opretholde et stabilt og sikkert energisystem", udtaler formanden for programkomiteen formanden for Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø. Blandt årets største satsninger er 4M Centret for kommercialisering af højtemperatur PEM-brændselsceller, hvor DTU og Aalborg Universitet hører til de førende forskningsmiljøer i verden. Disse HT-PEM brændselsceller er mere robuste og kan anvendes både til lokal kraftvarmeproduktion og til tung transport. Centret inddrager bl.a. danske iværksættervirksomheder og koreanske universiteter. Der er et meget stort internationalt marked for brændselsceller til bl.a. mikrokraftvarme og nødstrømsanlæg, som centrets virksomheder har gode udsigter til at få del i. Programkomiteen har inden for miljøområdet bevilget ca. 40 mio. kr. til tre projekter, der skal udvikle viden og løsninger på problemer med vandmiljø, luftforurening og lattergas. Et af de projekter er ålegræs-projektet NOVAGRASS, der inkl. tilskud får et samlet budget på 26,9 mio. kr. Projektgruppen vil forske i konkrete løsninger, der aktivt kan genskabe det tabte ålegræs. "Ålegræs er ikke alene en vigtig indikator for vandmiljøets tilstand, men også et afgørende led i fiskebestandenes fødekæde. Uden tilstrækkelige mængder ålegræs får vi problemer med biodiversiteten i de kystnære områder, og det er derfor meget tilfredsstillende for os, at vi kan støtte en mere proaktiv indsats for et bedre miljø", siger statsgeolog Karen Edelvang fra programkomiteen.  

Læs mere: http://www.fi.dk/nyheder/nyheder/2012/groen-dansk-viden-skal-haandtere-samfundsmaessige-udfordringer/groen-dansk-viden-skal-haandtere-samfundsmaessige-udfordringer