Haslev: Den megen regn giver problemer med at skaffe halm indenfor den normale fugtgrænse, der nu ekstraordinært hæves
Haslev Kraftvarmeværk mangler halm. Årsagen er den megen regn og problemer med at bjærge halm indenfor de normale fugtgrænser. Fra på mandag hæver Haslev Kraftvarmeværk derfor ekstraordinært den gennemsnitlige fugtgrænse fra 22 til 24 procent, og modtager halm med større vandindhold.
Halm, der er vådere end de normale grænser, bliver brugt først på sæsonen, hvor værkerne ikke har så travlt og derfor bedre har tid til ‘at brænde vandet af.’
Ifølge kommunikationsmedarbejder i DONG Energy, Andreas Krog, hæver DONG fugtighedsgrænsen, fordi der er halmmangel, og fordi de har brug for halmen.
- Vi vil gerne gøre vores til at skaffe så meget halm som muligt, siger han.
Haslev Varmeværk leverer elektricitet til det østdanske højspændingsnet og fjernvarme til omkring 2.000 boliger i Haslevområdet.
Vejen ud af mange års ond spiral med dyre varmepriser, sure forbrugere og massiv negativ omtale for landets ca. 25 dyreste, naturgasfyrede barmarksværker er solvarme og biomasse.
Det er konklusionerne i en ny Rambøll-rapport, som Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker netop har offentliggjort.
De dyre barmarksværker blev bygget i 1990'erne for at skabe afsætning for det store danske naturgasprojekt. Men stigende naturgaspriser gav imidlertid værkerne en meget anstrengt økonomi og blev et mareridt for mange af varmeforbrugerne.
Projektet endte nærmest i en skandale, der har været kulegravet af Rigsrevisionen, og som har kostet staten og varmeforbrugerne et milliardbeløb.
Barmarksværkerne har typisk få forbrugere fordelt langs et langt ledningsnet med stort varmetab. Flere hjælpepakker har gennem årene forsøgt at hjælpe de økonomisk stavnsbundne varmeforbrugere af krogen, men uden stor succes.
Ifølge den nye rapport fra Dansk Fjernvarme kræver det en regelændring, hvis de ramte fjernvarmeværker skal kunne investere i biomasse-kedler til erstatning for det hidtidige høje naturgasforbrug.
Konkret anbefaler rapporten, at værkerne får mulighed for at investere i biomassekedler og solvarmeanlæg.
Typisk vil et solvarmeanlæg på 3200 kvadratmeter medvirke til, at et klassisk barmarksværk med cirka 320 husstande kan se frem til langt lavere varmeregninger. I dag betaler nogle barmarkskunder tre gange så meget som en standard fjernvarmekunde.
Desuden skal der ses på afskrivningsreglerne for de berørte fjernvarmekunder.
Kombinationen af solvarme og biomasse er ifølge rapporten det nærmeste på en mirakelkur, man kommer, for de omstridte værker.
Både store solvarmeanlæg og biomasse-fyr er velkendt teknologi, som i dag kører uden problemer hos mange fjernvarmeværker.
