Fradrag for ombygning og renovering i hjemmet
Så er der fradrag i skatten til alle danskere for udgifter til håndværkere, babysitter, rengøring og vinduespudsere. Du kan også få fradrag for græsslåning, maling og snerydning. Kort sagt er der fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Det er resultatet af den BoligJobplan, som regeringen og støttepartierne har vedtaget iaften. Hvem kan få fradrag? Alle danskere i både ejer- og lejeboliger kan få fradrag. Hvor stort er fradraget? Fradraget svarer til en skatteværdi på 33%. Hvis du bruger kr. 10.000 årligt på en babysitter, får du altså kr. 3.300 tilbage i skat. Der er en max-grænse på fradraget på kr. 15.000 pr. voksen (over 18 år) i husstanden. Hvornår? Ordningen træder i kraft den 1. juli 2011 og løber foreløbigt indtil 2013 i en forsøgsordning. Hvordan får jeg fradrag Du får fradrag, hvis du betaler udgiften igennem din skattemappe i TastSelv på SKAT’s hjemmeside. Betalingen registrerer fradraget på din selvangivelse, samtidig med at indtægten registreres på det CPR- eller CVR-nummer som har leveret ydelsen til dig. I det første år (1/7-2011 – 30/6-2012) genererer SKAT en betalingskode, som du skal indsætte i din netbank efterfølgende. Fra 1/7-2012 implementerer SKAT en dankort-betalingsløsning, så betalingen sker med det samme. Hvad får jeg fradrag for? Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet Almindelig rengøring Vask og aftørring af flader i boligen Rengøring af toilet og bad Støvsugning, gulvvask og boning Opvask – i forbindelse med anden rengøring Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mv. Vinduespudsning Indvendig Udvendig Børnepasning i hjemmet Babysitning Hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet Almindeligt havearbejde mv. Græsslåning Hækklipning Lugning Beskæring af buske og træer Snerydning Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger Boligens ydre rammer Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv. Reparation, maling og isolering af ydervægge Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede Fornyelse eller etablering af dræn Radonsikring Installation af solfangere og solceller Boligens indre rammer Reparation eller fornyelse af køkken og bad Gulvarbejder Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer Installation eller forbedring af ventilation Installation eller forbedring af afløbsinstallationer Reparation eller udskiftning af vandinstallationer Reparation eller fornyelse af elinstallationer Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg Udskiftning eller reparation af fjernvarme units Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper Maler- og tapetserarbejder Jeg forstår det ikke – giv mig et eksempel I en almindelig husstand med 2 voksne, er der mulighed for fradrag på kr. 30.000 om året. Husstanden afholder følgende udgifter: – babysitter (kr. 8.000) – solcelleanlæg (kr. 16.000) – rengøringsfirma (kr. 5.000) – vinduespudser (kr. 3.000) Ialt har husstanden haft udgifter på kr. 32.000. Alle udgifterne er betalt via TastSelv på skat.dk. Husstanden får et fradrag på kr. 30.000 (max-grænsen) og får derfor udbetalt kr. 10.000 i skat.Læs mere: http://www.mr-x.dk/?p=513