Elvarme skal hjælpe klimaet

Elvarme kombineret med en varmepumpe er ifølge Dansk Energi den billigste og mest klimavenlige måde at opvarme et parcelhus på.Indtil for fire-fem år siden fik vi penge for at skifte elradiatorer ud med fjernvarme eller naturgas - og Elsparefonden nåede at uddele i omegnen af 400 millioner kroner. Nu lyder meldingen fra energiselskabernes forening Dansk Energi, at el er fremtidens energi til opvarmning, og at fremtidens boliger og virksomheder skal opvarmes via eldrevne varmepumper, jordvarme og elradiatorer. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.