En landsby er næsten som et levende væsen, den har sin egen puls, traditioner og begivenheder der foregår året rundt.
Den er ikke statisk i sin fremtoning, men forandrer sig hele tiden. Gamle går bort/flytter og nye kommer til.
Nogle borgere indgår i forskellige sammenhænge i foreninger, begivenheder og andre gør i mindre grad eller slet ikke. Der er i Skelund/Veddum en tradition for at man selv bestemmer hvor meget man bidrager. Og sådan skal det være.
I Skelund/Veddum er vi heldige ? for de enheder landsbyerne består af, er godt besat. Man gør sit arbejde og udfylder sin funktion.
Sådan har det altid været.
Udfordringen har de senere år været at vedligeholde landsbyen så skolen, købmanden/Brugsen tankstationen lægen og alle de andre bliver ved med at være en del af bybilledet.
De traditionelle værktøjer har været, at der har været en række ressourcepersoner der hver har udfyldt deres rolle, og at borgerne så er fulgt med.
Men rækker det stadig?
Hvis vi kigger på vore landsbyer ? hvad består de så af ?
Brugere.
Borgere, herunder familier, børn, enlige, pensionister ? alle indfødte eller tilflyttere ? og alle med forskellige behov. Borgerne bor i huse, lejligheder, og de behøver vand, varme, el, telefon og internet. Veje forbinder byen med øvrige opland. Fysiske anlæg.
Tilførsel af kommunal service, renovering,forsyning, vedligehold af veje, skoledrift og økonomisk støtte af syge eller ledige borgere.
Borgerne/Virksomhederne betaler skat for at opretholde den kommunale service i området.
Der er frivillige kræfter i mange sammenhænge
Service/virksomhed:
Skolen, med ansatte lærere, skolesøgende børn, skolebestyrelse og en række fælles faciliteter der indimellem benyttes af alle i byen.
Købmanden/ Brugsen med ansatte, begivenheder, og adgang til dagligvarer.
Lægen, med behandling, henvisning og recepter.
Butikker/erhverv/håndværk med andre ydelser, der er rare at have inden for rækkevidde: elbutik, tankstation, mekaniker, frisør og mange andre nødvendige services.
Taxa/busselskab.
Landbrug, både dyrehold og jordbrug.
Entrepnører servicerer bl.a landbrug og private
Foderstoffen: forsyninger til landbrug, aftag af korn.
Kirke der er tilstede for de store livsbegivenheder for borgerne
Varmeværk: Der leverer varme til husene
Vandværk: Vandleverance.
Man kan sige at landsbyen op til 1990 har været i en slags afviklingsfase og at nuværende udviklingsstade er udtryk for en slags nedre eksistensgrænse. Eller sagt på en anden måde så eksisterer vi på laveste mulige blus. Sådan er alle landsbyers vilkår og dette er der egentlig ikke noget nyt i.
Men verden kører videre og truslerne består/ændrer sig hele tiden
Lad os se på tilførslerne, for dem kan vi ikke undvære.
De handler om vedligehold af fysiske anlæg, forsyning og skoledrift. De er med til at opretholde basis for tilstedeværelsen af byen. Indtil videre er de sikre.
Men basis er ikke alt. Uden indkøbsmuligheder og øvrig service og virksomhed går den ikke. Tilflytning vil stoppe, det vil betyde få børn ved indskrivning i skole. Dødsspiralen er sat i gang. Priserne på husene vil falde. De gode historier vil ophøre.
Med til historien hører jo desværre også etableringen af et kraftvarmeværk i 1995. Ideen var på daværende tidspunkt egentlig en god ide, men vilkårene for driften har ændret sig i takt med den førte nationale energipolitik. En klar trussel her og nu, men på sigt en lempet byrde, da finansieringsudgifterne ( renter og afdrag) vil være på plads ved udgangen af 2015. Rent politisk rumler det i øjeblikket, da man ikke i tiden er glade for fossile brændstoffer (og det er naturgas), men derimod giver medløb til ikke fossile brændstoffer.
Udfordringen i mellemtiden er at arbejde hårdt og målbevidst på at holde prisen så lav som mulig, og hele tiden være opsøgende på tilførselsmuligheder.
Hvad gør vi så. ?
Vi er nødt til at oparbejde en ny fælles bevidsthed. Det vil sige at man uanset om man er borger, virksomhed eller serviceenhed, er nødt til at se på sin daglige ageren.
Et samlet netværk er den eneste mulighed.
Det betyder at borgere støtter handlen og servicen i området. Det betyder også at service og virksomheder støtter og bruger hinanden. Og at service og virksomhed støtter borgerne. Der skal være en sammenhængskraft.
Være bevidste om landsbyen livsbetingelser. Tænke lokalt.
Vi skal beslutte os.
