Varmepumpe priser ? få vejledning her

Billedkilde: ivt.dk Hvilke priser ligger varmepumper typisk på, og hvad er et godt køb? Er du også helt blank, når der skal anslås en cirkapris for et varmepumpeanlæg, eller vil du bare gerne have en idé om, hvad der kan betale sig, så læs med her. Pris og kvalitet følges desværre oftest ad, når det kommer til varmepumper. Den dyreste, men også klart mest holdbare løsning, er jord til vand varmeanlægget (jordvarme), hvor du virkelig får billig varme for pengene. Priserne på jordvarmeanlæg ligger typisk et sted mellem 70.000 og 110.000, og denne form for varmepumpe er faktisk den mest energieffektive på markedet. Det betyder, at du for et relativt lavt beløb holder et anlæg kørende, der giver store mængder af varmeenergi i den anden ende, som kan holde hele huset varmt og opvarme brugsvand. Ved korrekt og professionel installation kan et jordvarmeanlæg gerne holde 50 år eller mere, da jordslangerne har meget få fejl og derfor sjældent behøves udskiftet. Priser for luftbaserede varmepumper Et luft til vand varmeanlæg er for dem, der ikke har plads til jordvarme, men gerne vil producere varme til eget forbrug til lave priser. Anlægget koster typisk mellem 60.000 og 70.000 kroner at etablere. Sidst, men ikke mindst, kan du vælge et luft til luft varmeanlæg, og her ligger prisen imellem 3.000 til 20.000 kroner. Men lad være med at vælge den billigste model ? det kan ikke betale sig. Kig for øvrigt altid efter systemgodkendte anlæg og gå efter Elsparemærket, som både sparer dig for yderligere varmeudgifter og naturen for unødvendige CO2 udslip.

Læs mere: http://ecoblog.dk/varmepumpe-priser/