Danske kraftværker ude i overlevelseskamp

Under titlen: Danske Kraftværker gisper efter vejret beskrev Ingeniøren i januar, hvorledes kraftværkerne ikke længere kan tjene penge på at sælge strøm produceret på kul og naturgas. Artiklen nævner vindmøller som et problem, fordi de tager produktion fra kraftværkerne, men det er altså kun en del af sandheden. Virkeligheden er, at strømpriserne på Nordpool (den nordiske elbørs) nu er så lave, at værkerne ofte må opgive at producere fordi priserne ligger under deres marginale produktionsomkostninger. Dækning af kapitalapparatet er der reelt ikke tale om, så vi skal være glade for at de danske værker i det store og hele er betalt - til gengæld bliver det stadig sværere at finansiere de nødvendige levetidsforlængelser. Sidste år lå den gennemsnitlige timemarkedspris på Nordpool på 25 øre/kWh. Den lave pris skyldes især krisen, men illustrerer kraftvarmeværkernes problem: De skal helst have omkring 45 øre/kWh for at kunne holde en sund forretning kørende. De er så at sige yderste led i den danske elforsyning: Vindmøllerne prioriteres når det blæser, fjernvarmeværkerne og de decentrale strømproducenter får i praksis 70 øre/kWh som en fast afregningspris (forskellen i forhold til markedsprisen betales af PSO-afgifterne, i runde tal går halvdelen til at støtte vindmøllerne og den anden halvdel til at støtte fjernvarmeværkerne).   Men de store centrale kraftvarmeværker skal forsøge at få det hele til at balancere. Det har de gjort flot i de mange år med forholdsvis høje strømpriser, men nu går den altså ikke længere: udenlandske værker med lavere marginale omkostninger overtager det stadig mindre marked, anført af billig vandkraft og atomkraftværker med lave marginale omkostninger (på sigt får A-kraftværkerne også et problem med de nuværende elpriser, fordi deres kapitalomkostninger er så høje). Elproducenterne mærker krisen.   Derfor kan det godt undre, når man ser hvordan Hvide Sande og Hanstholm kan finansiere dyre havneprojekter ved at opføre vindmøller. Handler det hele om PSO-afgifter, eller er moderne vindmøller virkeligt så billige strømproducenter, at de kan konkurrere selv på det nuværende urimeligt hårde elmarked? Det har jeg regnet lidt på med udgangspunkt i tallene for de 3 V112 3 MW vindmøller i Hvide Sande. Det bør bemærkes at der er tale om en stort set optimal vindmølleplacering. De tre møller har i alt kostet knap 91 millioner kroner at opføre. Støtten til havneprojektet foregår ved at møllerne årligt betaler 4,8 millioner kroner i leje til havnen, som er den principielle ejer af det stykke strand møllerne står på. Den forventede årlige produktion fra møllerne forventes at være på 45 mio kWh (det giver en kapacitetsfaktor på ca 57%, hvilket illustrerer den optimale placering). Møllerne er opført af et erhvervslaug, som selv ejer 80% af anparterne i møllerne, mens lokale beboere ejer de 20% af anparterne de lovmæssigt har krav på at købe. Med tiden vil erhvervslauget kunne give endnu mere erhvervsstøtte til byen når møllerne er tilbagebetalt. For at ignorere denne del vil jeg i beregningerne i stedet antage, at kommunen havde købt de 80% af anparterne i vindmøllerne og finansieret dem med et 4% 20-årigt annuitetslån. Jeg har antaget, at bloktilskuddet reduceres med 70% af kommunens reelle fortjeneste på anparterne.   Nå, det var en lang snak. Her kommer tallene:   Kommunens årlige markedssalg af strøm: 80% af 45 mio kWh á 24 øre/kWh (vindmøllestrøm er gennesnitligt set 4% billigere end markedstrøm) : 8,64 mio Dkk  Årlig PSO støtte (ca 23 øre/kWh): 100% af 45 mio kWh á 23 øre/kWh: 10,35 mio Dkk Kommunens årlige indtægter: 80% af PSO støtten + strømindtægter = 16,92 mio Dkk Kommunens årlige låneudgifter (20-årigt lån, 4% rente, 80% af 91 mio kroner lånesum): 5,36 mio DKK Kommunens årlige andel af D&V: 1,8 mio DKK Kommunens årlige andel af leje af havn: 80% af 4,8 mio = 3,84 mio Dkk Kommunens årlige fortjeneste: 16,92-5,36-1,8-3,84 = 5,92 mio Dkk Reduktion af bloktilskud: 70% af fortjenesten = 4,14 mio Dkk Kommunens årlige nettofortjeneste: 5,92-4,14 = 1,78 mio Dkk Elforbrugernes besparelse på CO2-afgift (kvoter): 6,4/75% øre/kWh*45 mio kWh = 3,84 mio Dkk   Til den sidste beregning er benyttet, at den gennemsnitlige CO2-afgift sidste år var 6,4 øre/kWh, mens møllerne havde 25% af årsproduktionen. Dermed må den gennemsnitlige CO2-afgift for ikke-VE produktion have været 6,4/0,75 = 8,5 øre/kWh.   Så kan vi konkludere nogle tal. Havnen får sin støtte på 4,8 mio Dkk om året. For os byrdeplagede borgere der ikke bor i kommunen ser regnestykket således ud:   Vi støtter årligt vindmøllerne med 10,35 mio Dkk i PSO-støtte Vi sparer årligt 3,84 mio Dkk i CO2-afgift Vi sparer årligt 4,14 mio Dkk i bloktilskud   Netto koster møllerne os altså 2,37 mio DKK - for os er der altså stort set tale om gynger og karruseller. Og hvis det betænkes at møllerne er med til at drive elprisen ned (bemærk at deres afregningspris var lavere end markedsprisen) er der med sikkerhed tale om en overskudsforretning for danskerne. For kommunens borgere ser regnestykket endnu mere positivt ud:   Havnen støttes årligt med 4,8 mio Dkk Kommunen har en årlig fortjeneste på 1,78 mio Dkk (uden at tage en krone op af lommen) Borgernes vindmølleanparter er guldrandede papirer med et årligt afkast på 31% eller samlet 5,64 mio DKK   Det ses ret klart, at møller er reelt konkurrencedygtige selv med de nuværende meget lave elpriser. Møller holder ca 25 år, og elpriserne stiger. Det er med andre ord en myte at vindmøller er dyre, især på optimale vindplaceringer. Bemærk at der kan laves en kanonforretning ud af vindmøller i store dele af "den rådne banan" pga gode vindforhold (omend ikke optimale).   Ingen andre nyopførte værker kan producere til priser der kommer i nærheden af de nuværende usandsynligt lave Nordpool priser. Kun land-baserede vindmøller kan i princippet følge med derned. Selv gamle og for længst betalte kulfyrede værker lider under de nuværende priser, men nyopførte møller i Hvide Sande kan få en fornuftig forretning ud af priserne.   Bemærk, at det ikke er afklaret om kommuner overhovedet må eje vindmøller/vindmølleanparter. Det bør politikerne få sat på plads. Samtidigt kunne de jo så lave en fast modregning i bloktilskuddet, eksempelvis de 70% jeg har anvendt - med de gældende regler vil modregningen ligge på 60-80%. Endelig kunne Folketinget jo aftale, at modregningen i bloktilskuddet blev anvendt til at mindske PSO-regningen, hvilket ville medføre besparelser for elforbrugerne (herunder erhvervslivet). Det er trods alt elforbrugerne der betaler ekstra PSO-afgift for møllerne...

Læs mere: http://www.radikale.net/stig-libori/indlaeg/2013/03/09/danske-kraftvaerker-ude-i-overlevelseskamp