500 tons halmballer brænder i Faxe

Faxe: En lang række bigballer med omkring 500 tons halm brænder cirka 20 m fra Præstøvej i Faxe Fredag aften klokken 20.16 er Faxe Brand og Redning rykket ud til en storbrand i en stak med cirka 500 tons bigballer ved Præstøvej nr 100 i Faxe. Halmstakken, der var pakket ind i plastik, er 50 meter lang og står cirka 20 meter fra Præstøvej. Branden kan ses på himlen helt til Rønnede. Brandfolk fra både station Faxe og Haslev slukker nu stakken fra flere sider. Politiet mener at branden er påsat, og har fra vidner fået at vide at en bil er kørt fra stedet med høj fart. Sælges halmen som kraftvarme-halm vil den kunne indbringe landmanden mellem 55 og 70 øre pr. kg. Landmanden står dermed med et tab på mellem 275.000 og 350.000 kroner.

Læs mere: http://faxe.netavis.nu/500-tons-halmballer-braender-i-faxe/