Tænketanken Cepos langer i dag ud efter Danmarks plan om massiv udbygning af vindmølleparken. Hul i hovedet, mener Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager, der ikke kan forstå, hvorfor klima- og miljømæssige hensyn skal vige for ideologiske synspunkter, der alene baserer sig på markedstænkning. Hun opfordrer til, at støtten til vindmølleindustrien fastholdes.15-sep-2009 16:21 "Jeg ved ikke, hvad Cepos har gang i. Det virker som et ideologisk stunt på et område, hvor de ved, at der er politisk opmærksomhed. Det virker som om, Cepos sætter en skræmmekampagne i gang, alene fordi de har en ideologisk modstand mod nogen form for støtte til et voksende marked ? uanset, at vindenergi er super godt for klimaet. Jeg fatter ikke, at klima- og miljømæssige hensyn skal vige for ideologiske synspunkter, der alene baserer sig på markedstænkning. Radikale Venstre vil fastholde støtten til vindmølleindustrien, for det er fremtiden. Både økonomisk og miljømæssigt," siger Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager.
"Radikale Venstre vil have et energisystem, som kan lagre vindenergi, når vinden blæser, og der udvikles mere energi, end vi kan nå at bruge. Vi skal udvikle varmepumper og elbiler, der kan udnytte strømmen, så vi fx kan oplade elbiler om natten og på den måde bruge den overskydende energi. Der er et kæmpe potentiale. Det kræver investeringer på den korte bane, men så vinder vi også på den lange bane. Både økonomisk og miljømæssigt," siger Margrethe Vestager.
Yderligere kommentarer: Margrethe Vestager, via 3337 4782