Det er en udbredt opfattelse blandt energipolitikere og forsyningsplanlæggere at udbygningen med vindkraft i Danmark skal ved en kombination af transmissionskabler til vores nabolande og indenlandske fleksibilitet i form af f.eks. elkedler og varmepumper i fjernvarmen.

I en artikel publiceret i Energy Policy i 2013 gennemfører jeg i samarbejde med en amerikansk forsker imidlertid en sammenlignende vurdering af disse to strategier, som vi benævner hhv. "Super Grid" og "Smart Grid". Vi påviser at etableringen af kabelforbindelser til nabosystemer (vis-a-vis Super Grid) undergraver rentabiliteten i Smart Grid investeringer, da kabelforbindelser bidrager til at udligne prisspredningen i elmarkedet. Den samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske rentabilitet i f.eks. elkedler, smarte varmepumper, lagringsteknologi, og anden fleksibel elanvendelse, er netop bundet op på prisspredningen i elmarkedet; Hvis elpriserne er konstante er der f.eks. ingen grund til at tilkøbe et varmelager til varmepumpen.

Hvordan får vi sat et midlertidigt stop for nye kabelforbindelser? Hvis Energinet.dk's aktuelle bestræbelser om at etablere yderligere 1400 MW jævnstrømsforbindelser mellem hhv. Esbjerg og Holland (COBRA) og Tjele og Kristiansand (Skagerak 4) gennemføres, kan det blive nødestødet for den decentrale kraftvarmes omstilling og potentiale for at bidrage til indregulering af vindkraft. Det kan betyde et omfattende farvel til decentral kraftvarmeproduktion, og med kraftvarmefordelen forsvinder et væsentlig rationale for fjernvarme. Så dette er en tretrinsraket, der bringer os tilbage til 60'ernes individuelle varmeforsyningsteknologier - ufleksible varmepumper og elpatroner, solvarme og brændselskedler. Dermed slukkes lyset for det unikke danske teknologieksperiment, og vi giver efter for en dominerende forsyningsmodel globalt set. Det vil de centrale europæiske elproducenter bifalde, da det vil styrke deres position og markedsmagt.

I artiklen anbefaler vi, at alle planer for yderligere kabelforbindser fra Vestdanmark stilles i bero, og at Vestdanmark gives status af Smart Grid innovationszone. Dette vil beskytte den indenlandske prisdannelse på elmarkedet, og stimulere en omstilling, der vil videreudvikle fjernvarmen og den decentrale kraftvarmeteknologi. Omend det ser kønt ud, så er den aktuelle omfattende omstilling til solvarme og biomassekedler således uhensigtsmæssig fra et system-integrationsperspektiv i et energisystem, hvor 50% af elektriciteten om få år kommer fra vindkraft.

Med innovationszoner vil kunne skabe de rette betingelser for de resterende decentrale værker omstilling til f.eks. poly-forsyningsanlæg, der vil kunne levere el, varme, køling, og grøn gas med udgangspunkt i lokale ressourcer, og i et optimalt samspil med vindkraften.