Debat om statsministerens redegørelse

Her min tale ved dagens debat i Folketinget om statsministerens redegørelse (det talte ord gælder):   Danmark har fået en ny statsminister. Til lykke. Men der er intet nyt politisk projekt.   Det er der ellers brug for. Med Fru Pia Kjærsgaards ord: ”Det har sejlet for længe”. Lars Løkke havde muligheden for at give Danmark en ny start, en ny begyndelse. I stedet viste han sig at være en vikar i statsministeriet. Visionerne blev en efter en kastet i skraldespanden. Når det kommer til klima og miljø er Venstres visioner forsvundet som kold snaps til en påskefrokost. Når det kommer til EU, retspolitikken og reformer har det vist sig, at forholdet til Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti er stærkere en modet til at stå fast på sine egne visioner. Statsministeren talte om et bredt samarbejde. Men det klinger hult, når han samtidig sparker en folkeafstemning om euroen til hjørne, parkerer reformerne og freder efterlønnen og åbner for at sænke den kriminelle lavalder.   Danmark har fået en ny statsminister, men det er stadig Pia Kjærsgaard, der styrer ministerbilerne, og nu lader det oven i købet til, at hun kører endnu længere på literen.   Der er brug for en ny politisk linie. Der er brug for, at vi kan gøre drømmen om Danmark som grønt videnssamfund til virkelighed. Et Danmark, der bygger på samarbejde, tillid og ansvar.   Der er økonomisk krise i Danmark. Ledigheden stiger. Væksten er negativ. Ikke nok med det. Store generationer er på vej på en velfortjent pension og mange, mange mennesker bliver ældre og får brug for pleje.   Regeringens bidrag er at øge det private forbrug. Men så sent som i dag har Venstres ordfører indrømmet, at han ikke har nogen anelse om, hvordan det virker. Regeringens siger med andre ord et og gør det præcist modsatte: ”Den spreder hovedkuls milliarder af upræcise kroner.” SP’en har et omfang af 48 milliarder. Finansministeriets tilsyneladende bedste skøn er udbetaling svarende til ½ pct. af BNP: Det er hos regeringen, man tror på, at en gigantisk check løser problemet.   Der er brug for en vækstplan, der investerer. Investerer i klima, i uddannelse og i teknologi. Det er investeringer, der skaber arbejdspladser i den private sektor. Det er investeringer, der skaber grobund for nye virksomheder. Og det er investeringer, der gør det lettere for os at udvikle Danmark - også når de store generationer går på pension. Det er investeringer, der gør Danmark til stedet, hvor hele verden kan finde klimakloge løsninger – vindmøller, varmepumper, kloge vinduer, huse, der selv producerer energi, transport, der er co2neutral. Ikke kun et stærkt økologisk landbrug, med også et bæredygtigt erhvervsliv. Det er tankevækkende, at regeringen ønsker at beskatte teknologi. Bærbare pc’ere og håndholdte pda’er er med til at gøre det let og effektivt for medarbejderne og giver en fleksibilitet, der gør det bare lidt nemmere at håndtere arbejde og familieliv. Jo mere teknologi, jo flere fordele – også for mennesker med kroniske sygdomme, der selv kan tjekke blodtryk, blodsukker eller ekg og sende resultaterne til lægen over nettet.   Vi vil have mere teknologi. Ikke mindre. Derfor skal det ikke beskattes. Vi vil have flere lærere. Flere sygeplejersker. Det er nu, vi skal investere i deres uddannelse. Der er brug for deres indsats i skolen og i hele sundhedssektoren – det skal anerkendes i deres uddannelse og i anerkendelsen af de ressourcer og erfaringer de studerende kommer med. Uddannelse er grundlaget for velstand og velfærd – og for vores demokrati. Og vi får brug for det. Fra 2012 går de store generationer på velfortjent pension. Der for er der brug for reformer på efterløn og arbejdsmarked – for at sikre velfærden i fremtiden.   Det er nu, at det skal vise sig, om regeringens grønne profil er mere rodfæstet end karse på vat. Desværre tyder meget på, at Foghs klippede karsen, da han rejste – og karse spirer som bekendt ikke igen. Vi venter stadig på regeringens strategi for energibesparelser. Vi venter stadig på regeringens plan for landbrugets vækst. Vi venter stadig på målsætninger for transporten. Vi har fremlagt mål for transporten. Vi har fremlagt en plan for ægte bæredygtig vækst i landbrug og natur. Vi har masser af ideer til et øge effektiviteten i vores energiforbrug – langt mindre spild er målet.   Danmark skal være bæredygtigt.   Danmark har været på et sidespor i det europæiske samarbejde længe. Fra radikal side troede vi faktisk, at vi delte visionen om Danmark fuld og helt med – uden forbehold – med Venstre og konservative. Men nej. Det kan vente. Der er udsat. Det er ikke nu. Også her klippede Fogh karsen.   Det er godt nok ærgerligt. For der er europæiske løsninger på en lang række af de problemer, som vi ellers står magtesløse overfor: den brutale kvindehandel, den organiserede kriminalitet – for blot at nævne to eksempler.   Vi står klippefast. De danske forbehold skader Danmarks interesser og derfor skal de afskaffes. Et fuldt og helt EU medlemskab vil komme alle danskere til gavn – jo før jo bedre.   Der er endelig sat et værdigt punktum for Muhammedkrisen. Jeg vil gerne takke den forhenværende statsminister for den forsonlige Fogh, som vi nu har lært at kende.   ” Vi har brug for en dialog mellem kulturer og religioner baseret på gensidig respekt og forståelse. Og jeg tror på, at alle former for censur er den egentlige fjende for dialog og øget forståelse. Fordomme skal konfronteres og udfordres lige på. De skal ikke skjules, ikke ignoreres, ikke benægtes eller afvises. Det er derfor, at ytringsfrihed er forudsætningen for en åben og ærlig dialog og - efter min mening - er den også essentiel, hvis vi gerne vil opnå langvarig, fredelig udvikling. Vi bør tale åbent, og vi er alle ansvarlige for at administrere ytringsfriheden på en sådan måde, at vi ikke opfordrer til had og ikke er skyld i splittelse i vores samfund.” … ”Jeg fordømmer alle handlinger, der forsøger at dæmonisere mennesker på baggrund af deres religion eller deres etniske baggrund. Jeg respekterer islam som en af verdens store religioner såvel som islams religiøse symboler. Jeg respekterer andre menneskers religiøse følelser. Jeg må sige til jer, at som følge af det, ville jeg aldrig selv afbilde nogen religiøs figur - inklusiv profeten Muhammed - på en måde, som kan såre andre menneskers følelser.” (Fogh i Islamabad den 6.4.2009)   Lad mig for egen regning tilføje respekten for dem, der ikke tilslutter sig nogen religion eller tro.   Det er værdier, der er konkret hverdagsvirkelighed. Og jeg vil gerne tilføje respekten for alle de mennesker, der hver evig eneste dag gør deres. Både for Danmarks sikkerhed, for at få unge ind på en god livsbane, for at give omsorg og støtte til udsatte og sårbare mennesker i Danmark.   Vi har brug for den grundlæggende tillid. Tilliden til, at hver enkelt med faglighed og menneskeligt engagement vil gøre sit arbejde så godt som muligt. Desværre efterlader Fogh et Danmark, der er så centralt styret, at vi nok skal tilbage til provisorietiden for at finde lighedspunkter.   Det gælder læreren, der ikke længere må give eleverne mulighed for at vise hvad de kan i gruppeeksamener – og som stadig venter på at regeringens centralistiske politik virker. Det skal ikke handle om regeringens centralistiske planer. Det handler om at lære børn at læse, skrive, stave, regne. Det er kun lærerne, der kan.   Det gælder socialrådgiveren, der bruger knap halvdelen af sin arbejdstid på unyttigt papirarbejde. Det skal ikke handle om regeringens centralistiske styring. Det skal handle om støtte til udsatte og sårbare mennesker.   Det gælder lægesekretærer, der bruger 35 pct. af sin arbejdstid på at lede efter patientjournaler.   Det er spild af tid. Spild af kræfter. Spild af borgernes penge. Alternativet er at gøre det på den danske måde. At vise tillid, at inddrage hinanden. F.eks. er Folkeskolelovens første sætning er ”Skolen skal i samarbejde med forældrene…”.   Det er det fællesskab om opgaverne, der løfter skolen fra at være ”kommunal service” til at være et fundament af dannelse for hvert enkelt barn. Den krise som vi står i må også være en besindelse på de menneskelige værdier, der bærer Danmark. Fokus på hvad vi vil med hinanden: Skabe et Danmark, et grønt videnssamfund, der bygger på samarbejde, tillid og ansvar.