Din brændeovn er i afgiftszonen

Danmarks mindst 600.000 ejere af brændeovne bør betale en årlig grøn ejerafgift på flere tusind kroner, foreslår Det Økologiske Råd.Brændeovne er indbegrebet af hygge og for masser af danskere en billig og alternativ måde at varme boligen op på.Men det skal være slut nu, mener Det Økologiske Råd.Privat brændefyring er nemlig så stor en belastning for vores miljø og sundhed, at almindelige brændeovne bør belægges med en årlig ejerafgift på 8.000 kr. eller 4.000 kr., hvis der er tale om en svanemærket af slagsen.Bliver forslaget ført ud i livet, vil det berøre de mindst 600.000 danskere, der skønnes at have en brændeovn, pejs, træfyr eller lignende i deres bolig.Til gengæld vil den stadigt mere slunkne statskasse kunne få en årlig indsprøjtning i milliardklassen.Det Økologiske Råd præsenterer forslaget på en stor konference i dag i Fællessalen på Christiansborg, hvor adskillige politikere vil være til stede.- Det er et dybt retfærdigt forslag, for brændefyring er simpelthen den varmekilde, der forurener absolut mest. Selv en korrekt fyring i en miljømærket brændeovn forurener 100-200 gange så meget som fjernvarme, varmepumper og den slags, siger Kåre Press-Kristensen, der er civilingeniør ved Det Økologiske Råd.Samtidig understreger ciivilingeniøren, at privat brændefyring ifølge forskellige opgørelser er omtrent fordoblet i Danmark i løbet af de seneste ti år.- Når der samtidig er et hul i statskassen, er det jo helt oplagt og fair at lægge ejerafgift på privat brændefyring, siger Kåre Press-Kristensen.Ifølge Danmarks Miljøundersøgelse står brændefyring for ca. 90 pct. af udslippet af kræftfremkaldende tjærestoffer, ca. 70 pct. af det stærkt sundhedsskadelige partikeludslip og ca. 60 pct. af det ekstremt giftige dioxinudslip.Sundhedsskaderne i den forbindelse koster ifølge rådet samfundet over fire mia. kr. årligt, bl.a. i hospitalsudgifter. Dertil kommer, at alene forureningen fra de fine partikler fra privat brændefyring ifølge Miljøstyrelsen forårsager omkring 200 for tidlige dødsfald om året.Det Økologisk Råd er udmærket klar over, at en afgift på privat brændefyring vil ramme skævt, bl.a. fordi nogle danskere kun i beskedent omfang anvender deres brændeovn eller pejs.Hertil siger rådet, at det ikke er teknisk muligt i dag at måle, hvor meget det enkelte brændefyr forurener. Derfor er man nødt til at slå alle over én kam, præcist som man gør med den grønne ejerafgift på biler, hvor bilejere må betale den samme årlige afgift, uanset hvor meget de kører.- Det vigtigste er at skabe et stærkt incitament til at få danskerne til at udskifte deres brændeovne med f.eks. gasfyr, træpilleovne, spritfyr eller lignende, siger Press-Kristensen.LÆS MERE HER :http://www.berlingske.dk/danmark/din-braendeovn-er-i-afgiftszonen

Læs mere: http://miljoe-fisker.blogspot.com/2010/03/din-brndeovn-er-i-afgiftszonen.html