Fra oliefyr til varmepumpe

Ifølge en ny undersøgelse er varmepumper for alvor ved at finde sin plads i de danske hjem. Inden for de næste årtier skal 500.000 gas- og oliefyr udskiftes, og eksperter anbefaler, at man i stedet installerer en varmepumpe. Det skriver dagbladet Børsen. Det er Risø DTU, Dansk Fjernvarme og Ea Energianalyse, der har lavet en rapport, som viser, at der kan være store økonomiske gevinster at hente for boligejere, der skifter til en el-drevet varmepumpe. - For husejerne viser vores beregninger, at det vil være en god investering at konvertere til varmepumper i takt med, at oliepriserne stiger, og de gamle gas- og oliefyr skal udskiftes, siger Hans Henrik Lindbo, der er partner i Ea Energianalyse, til Børsen. Usikker på gasfyr Claus S. Poulsen er centerchef på Teknologisk Instituts afdeling for køle- og varmepumpeteknik, og han mener også, at det nu kan betale sig at skifte de gamle gas- og oliefyr til varmepumper. Han har dog et enkelt forbehold. - Nyere gasfyr, som typisk har en virkningsgrad, der er ti procent højere end oliefyr, kan det ikke betale sig at udskifte, siger Claus S. Poulsen til Børsen. Han påpeger en anden fordel ved varmepumpen, som er, at den ikke er så prisfølsom overfor energiprisernes stigning eller fald, som et oliefyr er. Indhent flere tilbud Det er dog ikke alle varmepumper, der er lige økonomiske, og derfor har Claus S. Poulsen fra Teknologisk Institut nogle anbefalinger til dem, der overvejer at investere i en el-drevet varmepumpe. - Det er ekstremt komplekst at prissætte varmepumper, fordi så mange parametre spiller ind – det være sig pumpetyper, installationsformer eller hvilke slanger, der skal trækkes. Det vigtigste er dog, at man får en varmepumpe af den rigtige kvalitet, for man kan hurtigt brænde 100.000 kroner af på noget, der er spildt ud af vinduet, siger Claus S. Poulsen til Børsen og fortsætter: - Vi anbefaler derfor altid at indhente to-tre tilbud og tjekke, om varmepumpen er at finde på Energistyrelsens hjemmeside, siger han. Indhent 3 tilbud på varmepumper Få tilskud I den nye finanslov kan danske boligejere søge om tilskud på op til 20.000 kroner til udskiftning af det gamle oliefyr til for eksempel en varmepumpe. Finansloven forventes vedtaget i starten af december, hvorefter der kan søges efter først til mølle-princippet. Hvis du vil holdes opdateret, kan du tilmelde dig Energihjem.dks mailservice omkring tilskudsordningen i formularen herunder. Din e-mail (påkrævet) Lignende artikler:- Regeringen giver energitilskud- Om varmepumper- Danfoss Varmepumper

Læs mere: http://feedproxy.google.com/~r/energihjem/~3/px_1UtMjLIY/